155 / 645
Det nyere Frederiksdal
1 4 1
kunde det ikke forhindres, at der Tid til anden forefaldt
Tyverier af Brænde, hvortil navnlig de til Skovhugst en
gagerede Personer havde fristende Lejlighed. Men
den eller de skyldige blev i Regelen hurtigt a f
slørede og maatte aflevere det hjembragte Træ, hvor-
paa de som Straf idømtes Bøder. Anderledes stil
lede Sagen sig, naar det drejede sig om Fattigfolk.
En Husmand i Lyngby stjal saaledes i Vinteren 1755
en halv Favn af det opsatte Bøgebrænde i Frederiks
dal Skov. Men Tyveriet blev naturligvis afsløret af
Skovfogederne, hvorpaa Synderen maatte aflevere det
stjaalne. Forseelsen krævede dog en „taalelig“ Straf
til Skræk og Advarsel for ligesindede; men da Hus
manden var for fattig til at kunne sone sin Brøde med
en Pengebod, blev han dømt til at bære den spanske
Kappe i to Timer ved Amtets Tinghus, „engang imedens
Tinget sammesteds holdes“.222)
Med Hensyn til Dam - og Søfiskeriet paa Frederiksdals
Omraade i sidste Halvdel af 18. Aarhundrede skal her kun
visse Træk fremdrages. Damfiskeriet var, da Schulin
overtog Frederiksdal Hovedgaard, bortforpagtet til Povl
Badstuber for en aarlig A fgift af 100 Rdl. 223) I 1748 var
Damfiskeriet paa ny til Auktion i Frederiksdals Værts
hus, oven i Købet to Gange. Ved Auktionen den 21. Au
gust blev den derværende Kromand, den foran omtalte
Anders Kiær, højestbydende med 95 Rdl. aarlig, som han
bød paa Friderich Monrads og Rudolf Diderich Mehls
Vegne.224) Budet blev imidlertid ikke antaget, og For
pagtningen gik derpaa ved Underhaandsaftale over til
Fiskemester Ole Jacobsen fra Brede, som fra 1. Maj 1749
222) Skovvæsenet 1719—1886.
223) 95 Rdl. til Frederiksdal Hovedgaard + 5 Rdl. til Vedbæks
Rymænd for en Dam paa Overdrevet ved Vedbæk (Se Hist. Medd.
anf. i Note 1, 565 f.).
2 2 4
) Auktionsforretning dat. 21. August 1748 (Fiskeriet 1720—
1858).