152 / 645
1 3 8
Jean Anker
holde Haanden over de kongelige Rettigheder ved at
kræve, at Grevinde Schulin til Gengæld skulde levere
30 Kramsfugle aarlig til det kongelige Køkken. Men
Overjægermester C. C. von Gram desavouerede den
tjenstivrige Overjæger for hans egenmægtige Optræden
og meddelte Grevinde Schulin, at han „af særdeeles Egard
for deres høygrevelige Naade“ havde resolveret, at
Kramsfuglefangsten kunde fortsættes uden nogen A fgift
til Hofholdningen, „da de 30 Stk. Kramsfugle ... icke
kan være noget anseeligt for Hans
May.tsKiøcken“ .207)
Senere ansøgte Grev Frederik Ludvig Schulin om T illa
delse til „selv at kunde med een Klinte og een Hund
skyde en Fugl eller en Hare paa Friderichsdahl og sam
mes Ejendom“, hvilket bevilgedes af Arveprins Frederik
paa Kongens Vegne, idet Grev Schulin dog blev anmodet
om at iagttage „ey at skyde nogen Hare i den forbudne
T iid“.208)
Det daglige T ilsyn med Skovene paahvilede Skovfoge-
derne, da Schulin overtog Frederiksdal to i Antal, nem
lig Anders Sørensen i Spurveskjul og Friderich Jørgen
sen Schou i Nybrohuset. Anders Sørensen gled hurtigt
ud af Spillet; thi allerede for Aaret 1748 faar Friderich
Jørgensen for forskelligt Arbejde de 6 Rdl. 4 Mark,
Sørensen ellers skulde have haft i Løn for dette Aar.209)
Ved Anders Sørensens Skovfogedbolig, Spurvesk ju ls
huset, som det kaldtes, laa Lyststedet Spurveskjul, som
gaar tilbage til 1739.210) Den lille Bygning overgik til
Fam ilien Schulins Sjælesørger, P ietisten Pastor Anthon
Christoph Rohn ved Petri Kirke, som i 1746 i Schulin
og hans Frues Livstid fik Fæstebrev paa Huset med den
207) Dokumenter vedrørende Kram sfuglefangsten med Grams
R esolution af 24. Sept. 1754 (Skovvæsenet 1719— 1886).
208) C. C. von Grams Pro Memoria dat. 3. April 1779 (s. St.).
209) Regnskaber 1741— 1843.
210) Se Hist. Medd. anf. i Note 1, 564.