148 / 645
1 3 4
Jean Anker '
en Mand, som var om sig. Han sad nu inde med Møllen,
Kroen, Markerne og andet; men han maatte naturligvis
ogsaa betale noget for det, idet hans aarlige Afgifter be
løb sig til omkring 700 Rdl. Dermed var med Hensyn til
Agerlandet indledet et Forhold, som bestod i en lang
Aarrække, idet Forpagtningen af de ovennævnte Marker
efter Galbergs Død fortsattes af hans Enke,188) og der
efter et godt Stykke ind i det 19. Aarhundrede gik over
til forskellige Forpagtere af Frederiksdals Mølle.189)
Et væsentligt Aktiv for Frederiksdal Hovedgaard var
de store Skovstrækninger, som hørte til Stedet. En særlig
Rolle som privat Lystskov kom snart den lille idylliske
Spurveskjul Skov til at spille, begunstiget som den i
denne Henseende var af sin Beliggenhed umiddelbart
Sydøst for den nyanlagte store Have. Allerede i S tats
m inister Schulins Tid hørte Spurveskjul til de fore
trukne Steder; men særlig under hans Enke blev der
gjort meget for at øge dens Tiltrækning. I 1745 blev 380
Favne Stengærder rejst om Skoven,190) hvorpaa der
Aaret efter ved denne blev opført en Jagtport, der var
rødmalet med hvide Zirater.191) I Skoven var tidlig an
lagt i hvert Fald een „Lystallé“, som holdtes i fin Stand
med Grusning og Renholdelse, ligesom der var opstillet
en „Lystbænk“.192) Om Indretningen af en ny lang Allé
i Spurveskjul berettes i 1756, hvilket kostede 73 unge
Risbøge Livet.193)
Ogsaa paa anden Vis sørgede Grevinde Schulin for
1 8 8
) Peter Rasmussen Galbergs Fæstebrev anf. i Note 134.
189) Forpagtningskontrakter i Dokumenterne anf. i Note 122.
19°) Regning fra forskellige Bønder i Virum for Kørsel af Sten
dertil, dat. 24. Juli 1745 (Regnskaber 1741— 1843).
191) Regnskaber 1744—45 [— 50] Nr. 116, 155.
1
92) Grevinde C. M. Schulins Regnskabsbog, Juli 1755; Regn
skaber 1759.
1 9 3
) Hovedregnskab 1756: Deputater Brænde-Ved pro Anno 1757.