146 / 645
1 3 2
Jean Anker
riksdal tilhørende Agre, som laa i Virum Bys Marker.179)
Hermed var fastholdt den langt tilhage i Tiden gaaende
Separation af Frederiksdals Agerland i to forskellige
Omraader, som efterhaanden førte til deres endelige Ad
skillelse. I Marken Øst for Spurveskjul opstod nemlig
Begyndelsen til Hummeltofte, idet den københavnske
Brygger Peder Gøe i 1745 af Schulin fik Fæstebrev paa
et Stykke Jord, der var 150 Alen langt og 100 Alen bredt
og beliggende „i Humle Haven Østen for Spurre Sk iu l“,
hvor det tillodes ham at bygge Hus og indrette Have,
ligesom han skulde „nyde frie Vej og Kiørsel fra Spurre
Skiuls Huus langs Stengierdet“.180) I 1758 overtog Am ts
forvalter Malte Bruun det Lyststed, Peder Gøe havde
opført, med tilhørende Have og Pladser. Grunden og
Bygningerne laa vel paa Hovedgaardens Jord, men som
nævnt i den Del, der dreves i Fællig med de Virum Bøn
ders Vang, „hvilke Bønder haver bemeldte Hum le-Hau-
ges Jorder i Leye for aarlig A fgift“.181) I 1762 fornyedes
Kontrakten med samtlige Virums Bymænd om Lejen af
„de Mark-Jorder uden for Spurreskyls Steen-Giærde og
imellem Virums Marker, med tilliggende Engbund ...
som de til bemeldte W irums Bymænd hid til ... udi Leye
haver været overladte“. Konditionerne var de samme
som tidligere, nem lig at Bønderne skulde svare en aarlig
Afgift paa 15 Rdl. 2 Mark af Jorden.182) Selve Lyststedet
fik Kaptajn Thomas de Malleville Fæstebrev paa
1764.183)
Efter Grevinde Schulins Død bortfæstede hendes Søn,
179) Hovedregnskaber 1744 f.
1 8 0
) Fæstebrev dat. 6. Oktober 1745 (Fæstebrevene anf. i Note
120
).
181)
Fæstebrev dat. 12. Juli 1758 (s. St.).
1 8 2
) Kontrakt dat. 17. September 1762 (s. St.).
A fgiften var
efterhaanden nedsat til dette Beløb mod tidligere 20 Rdl. aarlig,
fordi Peder Gøes Grund og et andet lille Jordstykke var gaaet fra.
183)
Fæstebrev dat. 19. Juli 1764 (s. St.).