153 / 645
Det nyere Frederiksdal
1 3 9
tilhørende lille Have Syd for Bygningen og en Grund Nord
derfor, som Skovfogeden hidtil havde haft i Brug.211)
I 1755 fik Lauritz Schwindt Fæstebrev paa Stedet,212) og
allerede i 1758 overgik det til Jan Casper Møller,213) ved
hvilken Lejlighed det betegnes som „det Lyst-Stæd
Spurreskiul kaldet“.
Da Lauritz Schwindt overtog Lyststedet, var Tømmer
mand Hans Jørgen Semm Skovfoged i Spurveskjul, idet
han 1750 fik Fæstebrev paa Spurveskjulshuset og et
mindre Stykke Jord, der blev tillagt Stedet som Erstat
ning for et Stykke, Pastor Rohn havde faaet til Have.
Samtidig bestem tes det, at Semm skulde ombygge Hu
set mod til Hjælp at faa 4 Fag af den gamle Stald paa
Ladegaarden. T illige skulde han som Skovfoged føre T il
syn med Skoven Spurveskjul.214) Han døde for øvrigt
den 2. September 1764 og hans Enke, Kirstine Jensdat
ter, kort Tid efter, nem lig den 27. i samme Maaned.215)
De forskellige Skovfogeder ved Frederiksdals Skove
skal ikke nærmere efterforskes her; det kan dog anfø
res, at ogsaa Skovfogeden i „Bakkehuset“ eller „Bilidt“
førte et vist T ilsyn med Skovene mod aarlig at faa ud
vist 4 Skovlæs Brænde.216)
Vederlaget til de egentlige Skovfogeder fremgaar af
Kontrakten med Skovfoged Morten Knudsen fra Køben
havns Amt, da han i 1773 blev antaget til at være Skov
foged i afdøde Jens N ielsens Sted i Spurveskjulshuset.
211) Fæstebrev dat. 22. Marts 1746 (Fæstebrevene anf. i Note
120
).
212) Fæstebrev dat. 28. April 1755 (s. St.).
213)
Fæstebrev dat. 1. Juli 1758 (s. St.).
214)
Fæstebrev dat. 5. Oktober 1750 (s. St.).
215)
Skiftesager 1755— 1792. — Hans Jordstykke blev derefter
bortfæstet til Mathias Aagesen for en aarlig A fgift af 1 Rdl. 2 Mark
(s. St.).
216) Kontrakt med Skovfogeden Lars Andersen dat. 19. Maj 1763
(Skovvæsenet 1719— 1886).