160 / 645
146
L. P. Fabricius
saa Klostrene havde haade Kirkegaarde og Gaardanlæg
omkring sig, saa der dannedes omfangsrige kirkelige
Domæner i Bybilledet, hvorved Borgerhusenes ydmyge
Ringhed yderligere understregedes. Men dette har slet
ikke undret eller m ishaget nogen Vandringsmand. Intet
var mere selvfølgeligt, end at Kirken var den alt over-
skyggende Magt i Staden; det gav den trygge Følelse af
at bo under dens Vinger, beskyttet mod ondt haade i
denne Verden og i den kommende. Det føltes som en
Tryghed for Borgerne, at deres ydmyge Boliger maatte
gemme sig i den mægtige Kirkes Ly; og det føltes ikke
m indst i København som noget selvfølgeligt, thi den
havde jo indtil for ganske kort Tid siden været B iskop
pen af Roskildes By, og den Ændring i Stillingen, som
var fremkommet ved, at Erik af Pommern 1417 havde
lagt Staden under Kronen, overskar sikkert ikke F ø
lelsernes Hjertebaand til Bispesædet. En K irkeskikkelse
som selve Ærkebiskop Absalon stod ikke for in tet som
den faktiske Grundlægger af Byen.
Den faatallige Befolkning var delt i fire Sogne.
I Nærheden af Byens Centrum rejste Vor Frue Kirke
sine Mure, „Beata Maria i Hafn“.1) Fra Torvet, det
gamle Torv, gaar vi op imod den, og den mægtige go
tiske Murstensbygning kan melde om, at her stod a lle
rede gennem Aarhundreder Byens vigtigste Kirke, selv
om St. Clemens Kirken lidt Vest derfor vel nok var
den ældste. Det var da heller ikke den gam le K irkebyg
ning fra omkr. Aar 1200, som stod der, den, hvortil de
gamle Beboere i Havn lovede en Tredjedel af deres
Korntiende. Nej, over Indgangsdøren læste de K irkesø
1)
Se f. Eks. Chr. Axel Jensen i Bjørn Kornerup: Vor Frue Kir
kes og Menigheds H istorie. — Victor Hermansen: Københavns
gam le Kirker. — Trap. 4. Udg. I. — H. F. Rørdam: K jøbenhavns
Kirker og K lostre i Middelalderen.