1 5 0
L. P. Fabricius
ter, o. s. v., o. s. v., henved 50, deriblandt ogsaa for Kri
sti fem Saar og Kristi Opstandelse.5) Tidligt og sent
færdes Præsterne i Kirken, og i Skriftestolene modtager
de de bodfærdiges Skriftemaal.
Men kun en Part af Borgerne hører til Frue Kirke;
der er tre andre Sognekirker i Byen.
St. Clemens K i r k e6)
samler Folket i den vestlige Del.
Det var nok Stedets ældste Sognekirke; imellem det
gamle Gadekær (nu under Vestergade) og den Vig,
Kattesundet, som skød sig ind fra Kalveboddybet, var
den opført allerede i 1100-Tallet (lige Syd for den nu
værende Frederiksberggade ligger Rester af Ruinerne).
Den har nok oprindelig været opført som en Trækirke
før Aar 1100, og dens Indvielse til St. Clemens viser
den tilbage til det ældste Lag af Kirker i vort Land.
Legenden fortalte, at denne Romerbiskop led Martyr
døden ved at blive bundet til et Anker og kastet i Ha
vet. Derfor stolede de søfarende paa, at han forstod
Søens Farer, og paakaldte hans Forbøn. En lang Række
af de ældste Kirker ved Kysterne viedes da til ham (Aar
hus, den gamle Trondhjem Domkirke, St. Clemens Da
nes i London o .m . a .), og selve Navnet er da V idnes
byrd om høj Ælde, idet en ny Helgen, St. Nicolaus, a lle
rede ved 1100 begynder at true hans Yndest og snart
helt fortrænger ham, idet han havde vist sig at have
Magt til at frelse Søfolk ved at stille Storm, og desuden
var han baade unge Pigers og Skolepeblinges Beskytter.
St. Clemens i København blev ombygget til en Sten
kirke, men den Kirke, som 1400-Tallets Borgere traadte
ind i, var dog endnu yngre; det var en meget lang gotisk
Bygning, hvis Kor paa gammel gotlandsk Vis var bre
5) Sml. Register til Københavns D iplom atarium I— IV Bd. S. 162
— 63. — Scriptores Rerum Danicarum. VIII. 337— 38.
6) Sml. Trap I. 769— 70.