167 / 645
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
1 5 3
laan med Rente, blev de i Stedet sat i Ejendomme, en
ten i Landejendomme eller i Byernes Gaarde og Boder.
Og da vi yderst sjæ ldent hører om Salg af disse E jen
domme, men uhyre ofte om Mageskifter og Nyerhver
velser, saa forstaar vi, at denne stadige Strøm
indad
efterhaanden gør Kirken til en imponerende Grund
ejer.
Naar et Alter blev stiftet, skulde der skaffes en aar-
lig Indkomst, og det kunde kun ske ved, at Ejendom
skænkedes til Alteret; paa samme Maade var det ved en
Aartid, og naar en kontant Gave, som der ikke var ø je
blikkelig Brug for til Nybygning eller Vedligeholdelse,
blev skænket. Kirken blev en vældig Godsadministrator.
Naar Senm iddelalderens Folk gik gennem Gaderne,
kunde de til alle Sider se ikke blot Kirker og Klostre,
men Gaarde og Boder, som tilhørte Kirken eller bestemte
Altre i en af Kirkerne, og deres Beboere boede til Leje
hos Kirken, idet den Præst, som var Kirkens Værge e l
ler havde Alteret „i Forlening“, fungerede som Hus
vært. — Det skal dog tilføjes, at det var i disse Aar-
hundreder, at der dannedes det Folkeord, at „det er godt
at bo under Krumstaven“.9)
Saadan var Forholdene ogsaa i København. Brev ved
Brev og T ingsvidne ved T ingsvidne er aftrykt i Køben
havns Diplomatarium , saa man til sidst kommer til det
dog helt fejlagtige Syn, at det meste af Staden maa have
været paa kirkelig H aand ! Men det
er
svimlende. „Jeg
Claus Jensen, Præst og Vikar i København, evindelig
med Gud. Jeg kundgør for alle nuværende og kommen
de, at jeg i min gode Velmagt og efter m in frie Vilje
vedkender mig at have givet og skødet og til evindeligt
Eje opladt, Gud og Jomfru Maria til Hæder og Tjeneste,
min og m ine Forældres Sjæle til evindelig Salighed, til
9)
Som Eksempel paa en Lejekontrakt se Københavns D iplo
matarium. I. S. 160.