172 / 645
1 5 8
L. P. Fabricius
Grav. Saa blev da den lille nyfødte baaret til den af de
fire Kirker, der var Fam iliens Sognekirke. Ved K irke
døren modtoges Barnet af Præsten, og efter ved en Be
sværgelsesformular at have uddrevet af Barnet Djæve
len, som er denne Verdens Fyrste, og som raader i alt,
som ikke er viet til Gud, fremsiger han Skriftord, Fader-
Vor og Formaning til Fadderne og fører nu Barnet til
Fonten, hvor han salver det og fremsiger Trosbekendel
sen; naar da Fadderne har svaret Ja paa Barnets Vegne,
modtager han det og blotter det og dykker det derpaa
ned i Vandet i lodret Stilling — i Faderens og Sønnens
og den Hellig Aands Navn, — naar Barnet er aftørret,
salver han det med Korstegnet og rækker det til Gud
moderen og giver det saa et tændt Lys i Haanden med
Ordene: „Modtag en brændende og ufordunklet Lampe!
Vogt din Daab, for at du, naar Herren kommer til Bryl
luppet, kan gaa ind med ham i den himmelske H øjtids
sal, for at du kan have det evige Liv og leve ved ham
i Evighedernes Evigheder. Amen“.
Med saa stort Ceremoniel døbtes Københavns Børn for
500 Aar siden.12) Ingen kunde være uberørt af Følelsen
af, hvor stor og vigtig en Sag det var at tilhøre Kirken.
Derfor var den videre Opdragelse ogsaa uhyre vigtig.
Kravene til den kristelige Børnelærdom var i og for sig
ikke store; alle skulde paa Dansk kunne fremsige F a
der-Vor, de ti Bud og Trosbekendelsen, men om videre
Uddybelse kunde der ikke blive Tale uden for de Dren
ges Vedkommende, som gik i Vor Frues Skole, og som
jo næsten udelukkende var bestem t til at blive Kirkens
Mænd. Paa et eller andet Tidspunkt i Barneaarene blev
man
konfi rme ret ,
men Tiden var man ikke selv Herre
over, da denne Handling kun kunde foretages af B iskop
pen personligt eller hans bispeviede Vikar; dog maatte
12) Se Joseph Freisen: Manuale curatorum secundum usum
ecclesie R oschildensis.