Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
161
ning. Havde man gjort ond Gerning, maatte den altsaa
angres tor at opnaa T ilgivelsen i Kristus; men desuden
maatte den bekendes, og hvis nogen mellem sine aaben-
barede Synder med Forsæt gemte en, maatte han vide,
at den tilsagte Forladelse for alle de andre ogsaa var
ugyldig. Og da enhver Synd faar baade evige og tim e
lige Straffe, maatte man faa opgjort disse timelige Fyl-
destgørelser med Kirken, thi blev de ikke sonet paa Jor-
M iddelalderlige Salvegemmer. Med et Rum til hver af de tre
Fingre husede de viet Salve.
den, vilde de blive sonet i Skærsilden, som ogsaa hørte
til Timeligheden. Den Bodstid, som paalagdes, kunde da
ved gudvelbehagelige Gerninger afkortes.
D isse
g udu elbehagelige Gerninger
blev da paalagt den
Bodfærdige; det kunde være Alm isse til fattige eller
Kirken, det kunde være Bønner eller Faste eller P il
grimsrejse. Hvorfor ikke træde lige ind midt i Tiden og
høre, hvad Lunds Ærkebiskop og otte Biskopper hver
tilsagde 40 Dages Afkortelse i Bodstiden for, da de i
Aaret 1445 gav et Afladsbrev til St. Peders Kirke! Denne
Aflad tilsagdes enhver, som med Anger og Bekendelse
besøgte nævnte Kirke for at tilbede og der overværede
Messer, Bønner eller anden Gudstjeneste, eller som
fulgte Kristi Legeme eller den hellige Olie, naar den
n