180 / 645
1 6 6
L. P. Fabricius
for alle med Mavesmerter. St. Laurentius brændtes paa
en Rist og forstod derfor dem, der brændtes af L iden
skabens Ild o. s. v., o. s. v. Ja, Lydligheden kunde her i
Landet faa Folk til at kalde paa St. Brandanus som
Hjælper mod Ildebrand og St. B lasius imod Blæst.24)
For en prim itiv og ukritisk Slægt som Senm iddelalde
rens var her ingen Problemer ud over at finde den bed
ste Vej at opnaa Hjælpen paa. Og saa rejstes der da A l
ter ved Alter; i Vor Frue Kirke stod de Række ved Ræk
ke for St. Søren og St. Theobald, St. Jep og St. Chri
stoffer, St. Cæcilia og St. Birgitte, St. Knud Konge og
St. Vilhelm , St. Lucius og St. Olaf, St. D ionysius og St.
Brandanus, St. Magdalene og St. Margrethe, St. Peder
og St. Paulus, St. Sebastian og St. Trefoldighed, St. Just
og St. Jørgen o. s. v. henved 50 Altre. Og i de andre Kir
ker, især i Nicolai Kirke, fulgte man med omend med
svagere Kræfter.
Men hvad der gjorde Helligdommen endnu mere be
tagende var, at ikke blot rummede hvert Alter en
Re
likvie,
en Efterladenskab, af den Helgen, hvortil det var
viet, men desuden ejede Kirkerne vældige Samlinger af
saadanne Skatte, hvis Ægthed man slet ikke kunde
drage i Tvivl; de betragtedes paa de Dage, da de frem -
vistes, med den dybeste Ærbødighed som direkte Bud
fra de Aandsverdener, hvis Støtte man ikke kunde und
være. Alene hvad Vor Frue Kirke og Graabrødrenes Kir
ke ejede, var svim lende — og til alle disse Relikvier var
der knyttet Aflad.
I Frue Kirke fremvistes Stykker af Kristi Kors, af
Krybben fra Bethlehem , af Jord fra Getsemane Have
med Bloddraaber, af Jomfru Marias Haar, af St. Ursulas
Arm, af St. Annas Arm, af St. Olafs Klæder, af St. V il
helms Finger og Skulderblad, af Knud Hertugs Kappe,
24)
Sml. f. Eks. E llen Jørgensen: Helgendyrkelse i Danmark, og
F o rfs.: Danmarks K irkehistorie. I. 563— 81.