Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
171
Præsterne til at indlægge i Messetjenesten, havde langt
fra den Popularitet som Tiggermunkenes, der ined g lø
dende Veltalenhed skildrede Kristi Lidelse og Saar og
kaldte til Bod og Omvendelse, og som samlede store Ska
rer i K losterkirkerne, naar de Graabrødre, der var præ-
steviede, prædikede.
Vi kender ikke Tallet paa det Brodersamfund, som
befolkede Klostret ved Graabrødreplads; ved Reforma
tionstiden var der vist ikke stort mere end et Dusin
Brødre,32) og om der har været flere ved Midten af 1400-
Tallet, ved vi ikke. Ganske vist betød denne Periode et
Opsving i Klosterets Anseelse, idet man brugte „Graa
brødre Klosters Stue“ til Kongens Retterting, da der
aabenbart endnu manglede passende Bygninger i den
nybagte Residensstad. Ogsaa den store K losterkirke ty
der derpaa. Den havde ikke blot, som allerede nævnt,
en Rigdom paa 4— 500 Relikvier, men ogsaa Messeud
styret var pragtfuldt: 10 Hagler af Gyldenstykke, 4 af
Damask og 14 af forskelligtfarvet F lø jl.33) Selv om de
ikke alle var i fin Stand, vidner de dog tillige med de 7
forgyldte A lterkalke og Diske om betydelig Pragt.34) I
Klosterets Gæsteherberg stod 6 opredte Senge.
Klosterets Grund var stor og naaede fra Klosterstræ
de til Kødmangergade, og selve Komplekset laa paa
Hjørnet af Klosterstræde, og Syd derfor laa Avlsgaar-
den; langs Skindergade laa Kirkegaarden og atter Øst
derfor Teglovnen.
Det var Københavns eneste Kloster paa den Tid, da
Stadsretten blev udstedt. Her har man forsøgt at bespise
fattige og at hjæ lpe syge; men i denne sidste Retning
har Brødrene næppe formaaet at udrette saa meget som
3'2) A llen: Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern den
Andens og Frederik den Førstes H istorie. I. 594.
33) Severinsen: De rette Messeklæder. 39.
3D H. F. Rørdam: Københavns Kirker og Klostre. Tillæg 125.