191 / 645
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
1 7 7
Tider efter Hansestædernes Ødelæggelse af Staden i
13 70,46) men først i næste Aarhundrede er den i Brug
igen. Paa den Tid, hvorom vi her samler Opmærksom
heden, var man antagelig ved at genopbygge eller restau
rere Kirken, da der i 1447 foruden Madvarer testam en
teres en lødig Mark „til Kirkens Bygning“.47)
Hvor nødvendigt for Byens Sundheds Skyld et saadant
Hjem for Spedalske var, kan ses af, at Stadsretten af
1443 har følgende skarpe Bestemmelse: „Hvo, som fan
ger spitalsk Sot48) udi Staden, han skal nødes ud at fare
til St. Jørgens Hus inden den Tid, som hannem af Foged
og Borgmester forelagt vorder. Gør han det ikke, da maa
de føre ham og hans Gods did paa hans Kost og Tæ
ring“.49) Her dannede de Syge da et Broderskab i Lighed
med K lostrenes Konvent, og Forstanderen synes i v ig
tige Sager at have raadført sig med dem.
Ved de store Ændringer af Styrelsen af Syge- og Fa t
tigvæsenet, som Reformationen bragte, lagdes St. Jør-
gensgaardens Gods og Indtægter sammen med Hellig-
aandsklosterets og de øvrige Stifteisers.
Saaledes prøvede da Kirken ogsaa i København at være
en Hjælper, ikke blot for Sjælene, men ogsaa for Lege
merne. Og man kan ikke undres over, at den har optaget
en stor Plads ikke blot paa Byens Grund, men ogsaa i
dens Liv og Forestillingskreds.
Tidens Baggrund.
Nu hedder det saa naturligt „Kongens København“,
men for 500 Aar siden vilde det falde i hvert Fald de
46) Scriptores Rerum Danicarum. VII. 86.
47) Kr. Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder. 211.
48) Ordet Hospital (forkortet: Spital) knyttes saa nær til Fore
stillingen om denne Sygdom, at disse Syge ligefrem kaldes spedal
ske paa Dansk.
49) Københavns D iplomatarium . I. 173.
12