195 / 645
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
1 8 1
„Om Kirkens Doms Lov og om hendes Fremgang“. Efter
hans Afgang til Viborg synes Dekanatet at have staaet
ledigt i en Aarrække.
Det øvrige Præsteskab i Perioden synes ikke at have
indskrevet deres Navne i Historien.
Var det for Byen København en vis Uklarhedens Tid,
fordi det endnu ikke var endelig afgjort, hvem der
skulde være dens Herskab, saa var Stillingen i den store
kirkelige Verden ikke mindre urolig. Dog har vi ikke
bestemte Vidnesbyrd om, hvorvidt Dønninger af disse
Stridigheder er naaet til Byens Gejstlighed og gennem
den til Borgerskabet.
Over hele Kristenheden gik der i disse første Aartier
en mægtig Bølge af Uro, fordi mange forstod, at Kirken
trængte til en
„Re forma ti on paa Hoved og Lemme r
Lige fra Pavestolen til Landsbypræsten var Kirken ble
vet verdsliggjort, saa der maatte gribes ind. Derfor øn
skedes der indkaldt til et alm indeligt Koncilium, som
ogsaa skulde have Myndighed over Paven, og man saa
nærmest Redningen i at lægge al Myndighed klarere i
Bispernes
Hænder. Men de første Forsøg førte kun til,
at Kirken blev sprængt med to Paver, og da et Koncilium
i Pisa i 1409 afsætter de to og vælger en ny, bliver Re
sultatet blot, at nu har man
tre
Paver! Til denne Splid
kom den voldsomme reformatoriske Bevægelse,
Johan
Huss
havde rejst i Böhmen, en Bevægelse, hvis Bølge
slag sikkert i alle Tilfælde den farende Del af Køben
havns Befolkning havde mærket paa Rejser i Tyskland.
To danske Biskopper var med paa det Kirkemøde i
Kon
stanz,
der holdtes i Aarene 1414— 18, og som 1415 lod
Huss brænde som Kætter. Den gamle, djærve, danske
Johannes Skondel ev
fra Slesvig havde trods sin ærefulde
Fortid nu mindre Betydning, men den meget yngre
Peder Ly kke ,
der dengang var Biskop i Ribe og siden i