194 / 645
1 8 0
L. P. Fabricius
Biskoppen i Roskilde at oprette Universitetet.53) Disse
Planer blev som bekendt først virkeliggjort et halvt Aar-
hundrede senere, men vi kender ikke Grunden til, at
Kong Erik lod dem falde. Det er tænkeligt, at den pave
lige Bestemmelse om, at der ikke maatte undervises i
Theologi, har svækket Interessen. Utænkeligt er det h el
ler ikke, at Kravet om T ilknytn ing til en Domkirke har
krydset Eriks Planer om at gøre den nye Kongestad
til Universitetsstad og har bevirket, at Sagen er henlagt.
Sikkert er det, at først den 19. Juni 1475 udstedes den
Pavebulle,54) hvorpaa Københavns Universitets Opret
telse hviler.
Som allerede fortalt optraadte Roskildes Biskop med
ganske betydelig Kraft lige over for Kronen, selv om han
maatte trække det korteste Straa i Kampen. Ogsaa Kø
benhavns første Prælat i Aarhundredets Midte var en
betydelig Skikkelse. Det er Dekanen ved Vor Frue Kirke
Dr. juris
Knud Mi kkel sen. 55)
Han var en velstuderet
Mand, der ved Universitetet i Erfurt ikke blot erhvervede
Graden Dr. juris utriusqve, men ogsaa var Un iversitets
rektor 1434— 35. Da synes han allerede at have været
brugt i det politiske Liv, og 1440 møder vi ham i Køben
havns ledende Embede, og han anvendes sammen med
højt betroede Rigsraader i diplomatiske Forhandlinger
med England,56) og han faar endogsaa Sæde i Rigsraa-
det, i hvilken Egenskab han er med i Bergen for at ud
stede Forbindelsesbrevet mellem Danmark og Norge.57)
I 1453 blev han Biskop i Viborg, og hans Lærdom i Jura
satte sig Frugt i hans Glosser til Jydske Lov og hans
53
)
Sst. Nr. 1303, 1304.
54
)
Sst. Nr. 2652.
55) H. F. Rørdam: Københavns Kirker og Klostre. 99— 101.
56) Hans Knudsen: D iplom atarium Christierni Prim i. 8.
BT) Sst. 30.