190 / 645
1 7 6
L. P. Fabricius
Men endnu en Art hjæ lpeløse og ulykkelige havde
Middelalderen, og ikke blot ulykkelige, men farlige for
Samfundet. Det var de
spedalske.
Denne i gammel Tid uhelbredelige Sygdom var blevet
en Svøbe for Europa i Middelalderen, og i Syden be
gyndte man at samle de spedalske i Hospitaler, baade
for at p leje dem og m ildne deres sidste Dage, og for at
isolere dem fra de sunde. Ogsaa her var det naturligvis
Kirken, som førte Hjælpen frem. Allerede tid ligt havde
man begyndt at sk ille dem ud fra de andre syge, som
samledes i Helligaandshusene, fordi de skulde p lejes paa
mere afsides Steder, uden for Byomraadet for Sm ittens
Skyld, og medens det alm indelige Hospitalshus havde
Helligaanden som Beskytter, blev tid ligt den rene Rid
der, alle nødlidendes og svages Beskytter, St. Jørgen,
Værnehelgen for dette Barmhjertighedsværk. Derfor
finder vi St. Jørgensgader og St. Jørgensbjerge ved saa
mange af vore Byer.
Ogsaa Middelalderens København havde sin St. Jør-
gensgaard.44) Hvor gammel den er, ved vi ikke. Da Rid
deren Peder Olaf sen i Karise opretter sit Testamente i
1261, betænker han „Hospitalet i Hafn“ med 10 Mark
Penge,45) men antagelig var det ret nyt dengang. Det
havde som sin særlige Helgen St. Olaf, da det stiftedes,
og ved Slutningen af Middelalderen var der Plads til 20
syge. Dets Beliggenhed er ikke vanskelig at fastslaa, det
laa for Sydenden af den Sø, der stadig hedder St. Jørgens
Sø.
Her har man da gennem Aarhundrederne sam let de
spedalske fra København, og der blev givet Gave efter
Gave dertil. Sidst i 1300-Tallet laa Gaarden øde i lange
44) H. F. Rørdam: Københavns Kirker og Klostre. 331 f. — Trap.
IV. Udg. I. 771.
45) Kr. Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder. 9.