193 / 645
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
1 7 9
skopperne i Rigsraadet styrede den indtil videre. Da
valgtes den afdøde Biskops Brodersøn
Jens Anders en
Lodehat,
der allerede var Kongens Kansler, til E fterføl
ger, og hans nære T ilknytn ing til Kongen gjorde hans
Stilling saa svag, at han Aaret efter maatte se Kongen
tage Staden og Slottet i Besiddelse uden at kunne gøre
mere end afmægtige Forsøg paa at genvinde Bispesædets
værdifulde Besiddelse.
Da han døde i 1431, tiltraadte Jens Pedersen Jern
skæg Embedet, og han stod ubunden af Kongen og
traadte straks i Modsætning til ham; han var virksomt
med ved Kongens A fsættelse i 1439 og var med til at
vælge Christoffer af Bayern til Efterfølger. Nu mødte
han atter med Roskildestolens gamle Krav, men det ene
ste, han opnaaede, var et tilsyneladende aldrig opfyldt
Løfte om, at Spørgsmaalet skulde underkastes en lov
formelig Rettergang. Men han glemte ikke Kravet. Da
Kong Christoffer døde, gav Roskildebispen kun den nye
Kong Christian sin Stemme paa den udtrykkelige Betin
gelse, at København skulde tilbagegives;51) dog maatte
han nu som sekundært Vilkaar sætte, at Staden kunde
ombyttes med Møn — og denne Udvej valgte Kongen,
saa København forblev i Kongens Magt. Biskoppen døde
allerede samme Aar, 1448.
Vi kan ikke se, om de Planer, som Kong Erik syslede
med, angaaende Oprettelsen af et
Universitet
i Danmark,
omfattede Ønsket om, at det skulde have til Huse i Kø
benhavn. I 1419 havde han opnaaet Pavens Bevilling,52)
men her tales om en af
Domk i rke rne
som Sæde for det,
og i samme Retning gaar det Pavebrev, som et halvt Aar
senere paalægger Ærkebiskoppen i Lund Peder Lykke og
51) Danske Magazin. 4. R. 2. B. 64, 67.
52) Acta Pontificum . Nr. 1279.