184 / 645
1 7 0
L. P. Fabricius
renes H istorie,28) og ved samme Tid var ogsaa Sorte
brødrenes Orden kommet. Af disse Barfodmunke blev
det dog kun Graabrødrene, Franciskanerne, som fæstede
Bo i København.
1238 fik de skænket Byggegrunde i København, Ros
kilde, Kalundborg og Næstved af Ærkebiskop Andreas
Sunesøns Broderdatter, Inger af Regenstein,29) der var
Datter af Jacob Sunesøn til Møn og Søster til Biskop P e
der Jacobsen af Roskilde; og i de følgende Aartier fik
de Klostre i næsten alle danske Byer. De organiseredes
i Provinsen Dacia, som omfattede hele Norden, og inden
for den var der Kustodier; her i Landet var der seks
saadanne Omraader, og Københavns Graabrødrekloster
hørte under Kustodiet i Roskilde, der om fattede de seks
sjæ llandske Klostre.30)
Tiggermunkene var ikke blot selv ejendomsløse, men
heller ikke K lostrene maatte have Ejendomme, hvoraf de
kunde have deres Udkomme; de var henvist til at leve
af A lm isser alene, og det berettes da ogsaa, hvorledes
Graabrødrene i København gik ud paa Gader og Stræ
der og ved Stranden med Kurve og Indsam lingstavler
efter A lm isser.31) Ogsaa Omegnen besøgte de, idet de
drog „i Termen“ med en Vogn til de indsam lede Gaver.
Deres selvfornægtende Liv tiltalte Folk, der ansaa det
som en sandere Efterfølgelse af Kristi Fattigdom end
Prælaternes Rigdom, og deres Orden havde faaet uhyre
Gunstbevisninger i Retning af Afladsrettigheder, som de
kunde lade gaa videre til de fromme.
Desuden repræsenterede Graabrødrene den folkelige
Præd i ken
i Middelalderen. De Prædikener, som B iskop
perne fra omkring Midten af 1400-Tallet tilskyndede
28) M. Cl. G ertz: Scriptores minores. II. 293.
29) Sst. II. 296.
30) Johs. Lindbæk: De danske Franciskanerklostre.
31) Sml. Hoffmanns Fundationer. X. 193—94.