178 / 645
1 6 4
L. P. Fabricius
Foruden de tyske Købmænds Gilde dannedes netop for
500 Aar siden „det hellige Trefoldigheds Gilde af det dan
ske Kompagni“, som kun optog de fornemste Borgere og
Købmænd samt Adelsfolk; de begyndte allerede fra S tif
telsen at skyde til Papegøjen, og dette Gilde lever stadig
videre som „det kgl. Skydeselskab“. Men ogsaa en Ræk
ke andre Gilder var dannet eller blev grundlagt i Løbet
af 1400-Tallet. Guldsmedene havde deres; Skræderne
dannede deres Broderskab i 1415 med T illadelse af B i
skop Peder Jensen Lodehat i Roskilde „Gud og den h e l
lige Trefoldighed til Lov og Hæder og Ære“, og 1403
stiftede Bagersvendene et Broderskab og Lag, og da det
er en karakteristisk Gildeskraa, de oprettede, skal For-
maalet citeres: „Aar 1403 have vi Bagersvende i Køben
havn ... optaget og stiftet et Broderskab og Lag den a l
mægtige Gud til Lov, Hæder og Ære, alle Guds Helge
ner og Jomfru Sankt Karin til Lov og Ære og vore Sjæle
og alle kristne Sjæle til Salighed hvert Aar at lade holde
tvenne Messer i St. Karins Kapel i Vor Frue Kirke i Kø
benhavn, den første Messe om Torsdagen efter P in se
dag, den anden Messe paa St. Knuds Dag efter Juledag.
D isse tvenne Messer skal vi lade holde af Broderskabet,
og hver Broder skal ofre til hver Messe een Penning. Om
det er saa, at nogen Broder for af By og ikke kom til
Messen at ofre, da skal han betale en Grot, om han ikke
har lovligt Forfald, saa han ikke kan komme“ — og naar
nogen af Broderskabet dør, skal de holde en Vigilie og
Messe, vaage over Liget og følge det til Graven.23)
Det var den jævne Mands Solidaritet i Liv og Død,
som fandt denne smukke Vej.
Men trods Messer og Skriftemaal og Afløsninger og
Aflad føltes det dog, at det var svært at komme frelst
23)
C. Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer i Middelalderen.
II. 3—4; 30; 65.