Previous Page  177 / 645 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 645 Next Page
Page Background

Det kirkelige Liv for 500 Aar siden

1 6 3

kerne blev Kristi blodige Offerdød stadig gentaget paa

ublodig Vis, og hver Gang behagede det ham at forvandle

den hvide Oblat til at blive sit eget, sande, hellige Le­

geme, „det selvsamme Kød og Blod, som den salige Jom ­

fru undfangede ved den Hellig-Aand og fødte“. Og i den

gyldne Monstrans paa Kirkernes Altre saa de ham med

deres egne Øjne. Og hver Gang de var til Stede ved Mes­

sen, og hver Gang de ofrede en Gave ved Messen, var de

med til at modtage den fulde Naade, som Kristi O ffer­

død skænkede. Derfor var det en saare vigtig Sag, at

Messens Offer blev frembaaret tit; og gav de deres Gave

i deres Forældres eller andres Navn, saa blev det dem,

der som ofrende fik Del i Messens Naade, og Bodstiden

i Skærsilden afkortedes tilsvarende.

Saa stiftes der da Messer og oprettes Alter ved Alter

i Byens Kirker, først og fremmest i Vor Frue og St. N i­

colai. Saa skænkedes der Midler til, at der hvert Aar,

saa længe Verden staar, maa blive sunget en Messe til

gode for Giveren paa Aarsdagen for hans Død: hans

Aarticl.

Og saa oprettede man

Gilder.

Deres Formaal var

aldeles ikke selskabelige! Grunden til, at disse kollegiale

Sammenslutninger dannedes, var dels fagligt at styrke

deres Næring og Haandtering, men et andet Moment kom

til at spille en meget stor Bolle. Det var for disse Haand-

værkere og Svende umuligt at yde de Gaver, som kunde

skaffe dem Aflad og Hjælp i deres Salighedssag; men

sluttede de sig sammen, kunde deres „Gilde“ magte,

hvad den enkelte ikke formaaede, de kunde stifte Altre,

og de kunde oprette Messer, som kom alle Brødrenes og

Søstrenes Sjæle til gode. Over hele Landet møder vi d is­

se Gilder, som spiller en mægtig Bolle i Bylivet. For­

længst havde de tyske Købmænd dannet deres „tyske

Kompagni“, og i Frue Kirke havde de herboende Skotter

oprettet et Alter indviet til St. N inian.22)

22) Se f. Eks. Københavns Diplomatarium . I. 275 og II. 255.