174 / 645
160
L. P. Fabricius
ger, at Kristi Lidelse er hans Klenodie, hans og hele
Verdens Frelse.15)
Bærer det mod Døden, salves den døende med indviet
Olie
paa Ører, Næse, Øjne, Læber, Haandflader og Fød
der;16) og
Jorde færden
ender med, at Præsten tegner
Korstegnet over Graven: „Se Herrens Kors: F ly bort alle
Fjender! Se, sejret har Løven af Juda Stamme, Davids
Rodskud“. Under Jordpaakastelsen siger han: „Af Jord
skabte du mig. I Kød iklædte du mig. Herre, m in Gen
løser, oprejs m ig i den nye Dag“. Saa synges Salme 138,
og der sluttes med Requiem, Bønnen om, at den Døde
maa hvile i Fred.17) Saadan stedtes til Jorde paa Kirke-
gaardene om de københavnske Kirker.
Men det var ikke blot i Livets store Øjeblikke, at Kir
ken traadte nær. Dagliglivet skulde ogsaa leves, og det
er farligt, fordi Synden trængte sig ind overalt. Og Syn
den skiller fra Naaden. Derfor maa enhver se til at faa
sin Synd tilgivet. Hver Gang man har gjort en Synd,
i alle Tilfæ lde før hver Altergang og m indst een Gang
om Aaret, maa enhver Voksen til Skrifte for at gøre
Bod og faa genoprettet sit Forhold til Kirken. I Kirker
nes
Skri f tes tol
kunde de Bodfærdige finde Præsterne, og
han stillede da sine Spørgsmaal, som med stor Menne
skekundskab og Erfaring blotlagde alle Sider af H jerte
liv og Gerninger.18)
Tre Ting maatte kræves for ret Bod: 1) Hjertets An
ger, 2) Mundens Bekendelse, og 3) Fyldestgørelse i Ger-
15) Freisen: Liber agendarum. 75—-76.
16) Sst. 77 f.
i l )
Saaledes var R itualet her i Roskilde Stift. Freisen: Manuale
curatorum. 45 f.
18)
Modus confitendi, udg. af Chr. Bruun, afslører en fabelagtig
Grundighed, naar det gælder det Spørgsmaal at hjæ lpe den Skrif
tende paa Gled.