Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
1 5 5
maatte bære verdslige Klæder, og Statutterne maa ofte,
det var netop gentaget et Par Aartier i Forvejen, paatale
Tilbøjeligheden til at pynte Dragten med Modens lapsede
Paafund ;11) og da alene de fire Sognekirker har et
Præsteskab paa mellem 30 og 40 Medlemmer, er de en
virkelig Magt i Bybilledet blandt den lille Befolkning. Til
dem sluttede sig ogsaa et lille Antal Graabrødre samt
Søstre og Lægbrødre fra et Par Hospitaler, som var stif
tet til Pleje for syge og fattige. Endnu større Liv satte
det i Gaden, naar Biskoppen af Roskilde den højærvær
dige Hr.
Jens Peder sen Je rnskæg
besøgte Staden. Disse
Middelalderbisper var mægtige Mænd, Medlemmer af
Rigets Raad med Gang og Sæde foran de højeste verds
lige Statsembedsmænd; Roskildebispen ejede ved Mid
delalderens Slutning en Fjerdedel af al Sjællands Bøn
dergods foruden en lang Række faste Slotte, over 30,
hvor hans Lensmænd førte Befaling i hans Navn. Naar
han færdedes, var det et malerisk Optog. Den Tid var
forbi, da en Biskop, som i sin Tid en Absalon, i en kri
tisk Situation kunde krybe i en Brynje eller tage Øksen
i Haanden; men til Gengæld var hans væbnede Følge im
ponerende; ja i Reformationstiden berettes det, at Lunds
Ærkebiskop red sin daglige Tur med 120 væbnede Sven
de efter s ig ! Selv om Roskildes Biskop næppe formaaede
det, saa var en højadelig Prælat som Hr. Jens, hvis Fa
der var en af Valdemar Atterdags betroede Mænd, en
Magtfaktor af allerhøjeste Rang, og hans Fremtræden
har været derefter.
Men til denne mere personlige Færden kom i Byens
Gadeliv ogsaa Gejstlighedens Vandringer paa Embeds
Vegne. Naar
Processioner
med de forgyldte Kors i Spid
sen er vandret ud, behøver vi ikke at spørge, om Køben
havns Ungdom har været med. Og som et stadig tilbage
11)
Se f. Eks. Statutterne fra N ationalkonciliet i København
1425. Pontoppidan: Annales II. 538.