166 / 645
1 5 2
L. P. Fabricius
skibet Kirkebygning uden Taarn har den da staaet i
Midten af 1400-Tallet og sam let sin Menighed.
Bedre stillet var
St. Nicolai Ki rke
Øst i Byen. Ogsaa
den maa lede sin Oprindelse tilbage til omkr. 1200, og
som den af Byens Kirker, der ligger nærmest Havnen,
er det naturligt, at den faar sit Hovedalter viet til Sø
fartshelgenen St. Nicolaus. I de Dage var Havnen, Gam
melstrand, for øvrigt betydelig bredere end den nuvæ
rende Kanal.
Hvorledes den saa ud, da Kong Christoffer stad fæ ste
de Københavns Stadsret for 500 Aar siden, ved vi ikke
mere. Den Bygning, som nu staar, i det store og hele re
konstrueret efter den ældre Kirke, gaar ikke længere
tilbage end omkr. Aar 1500. Men at den var den an se
ligste næst efter Vor Frue Kirke, synes at staa fast; det
er da ogsaa værd at huske, at den fornemste af Kanni-
kerne, Kantoren, var Sognepræst ved St. Nicolai.
Saaledes stod de fire imponerende Sognekirker i Dan
marks vordende Hovedstad, og med deres anselige Byg
ninger gjorde de sig stærkt gældende i det lille Bysam
fund. Men ogsaa paa langt mere nærgaaende Maade
traadte Kirken og Gejstligheden ind i Borgernes Liv og
Tilværelse. Om Gudstjenesterne og Sjælesorgen skal et
følgende Afsn it fortælle, men her skal nævnes, hvorledes
baade det økonom iske Liv og Bybilledet prægedes af
dem.
Det er velkendt, hvorledes Klostre og Biskopper i Mid
delalderens sidste Aarhundrede samlede større og større
Formuer af fast Ejendom. Det var for øvrigt en Om
stændighed, som bl. a. havde sin Rod i, at Kirken ikke
tillod at tage Rente af udlaant Kapital, hvad der
stempledes som Aager. Men samtidig var Kirken den In
stitution, som havde flest rede Penge mellem Hænder;
da disse Kapitaler ikke kunde frugtbargøres gennem Ud-