165 / 645
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden
1 51
dere end Skibet. Midt i 1200-Tallet er denne Ombygning
og Forstørrelse vist begyndt af en Asser Uddebrudsen,
som lod bygge „et Stykke af Kirken“,7) men det har nok
knebet for Sognefolket at holde den vedlige; i hvert
Fald hører vi, at saa sent som den 29. Juni 1419 giver
Ærkebiskoppen og 11 Biskopper den Afladsrettigheder
til Hjælp for Kirken, som paa Grund af Fattigdom er
„ynkelig forfalden“. Om den ærværdige gamle Kirke,
hvis Kirkegaard var den største i Staden, er kommet paa
Fode i Aarhundredets Midte, ved vi ikke; men den var
Sognekirke Middelalderen ud og var med til at sætte sit
Præg paa Byen, og Beboerne helt ud til Valby samledes
i den. Ogsaa der er den daglige Tjeneste foregaaet om
end under mere beskedne Former end i Vor Frue Kirke,
og vi ved ikke, hvor mange Altre der var i disse Tider.
St. Peders Ki rke s
Menighed var vist noget vanskeligt
stillet for 500 Aar siden. Det lille Bysogn, der ogsaa om
fattede ret store Landomraader uden for Byvoldene, er
sikkert allerede oprettet, da Vor Frue Kirkes Kannike-
dømmer ordnes i 1209, og der har naturligvis ogsaa væ
ret en Sognekirke dengang. Den Bygning er imidlertid
siden helt forsvunden; i 1386 fik den sin Part med i
Bydelens Brand, men det er dog nærmest Tabet af et
Par Klokker, der beklages. Der maa i Midten af 1400-
Tallet være foretaget en total Ombygning, idet Bygnin
gen ikke rummer ældre Rester.
Maaske er det for at skaffe Midler til denne Ombyg
ning, at Ærkebiskoppen og 8 Biskopper i 1445 giver den
et Afladsbrev, hvori ogsaa Hjælp til Ornamenter og Ved
ligeholdelse tilsiges aandelige Naadegaver.s) Endnu hav
de man ikke forinaaet at opføre Taarnet, der først b li
ver tilbygget ved Udløbet af Aarhundredet. Som en en-
7) Pontoppidan : Annales II. 135.
8) Pontoppidan: Annales II. 592—93.