18 / 645
4
Poul Johs. Jørgensen
heder, som fulgte efter Udstedelsen, der gav Anledning
til svære Brydninger mellem Biskoppen og Raadet og
Borgerne. Disse gjorde tilsidst ligefrem Oprør, men led
et fuldstændigt Nederlag, efter hvilket de i 1296 edeligt
maatte love, at de stedse vilde overholde de Love, Be
stemmelser og Befalinger, som Biskoppen med sit Ka
pitels Samtykke havde udstedt eller maatte udstede. Det
maa af forskellige Grunde antages, at de nævnte Love
netop er Stadsretten, men hvorledes skal man rime Bor
gernes Modstand imod denne sammen med dens egen
Paastand om, at de har vedtaget den, og hvad var det,
de i 1296 maatte love at overholde? Var det maaske
Stadsretten i den Form, hvori den foreligger i Jorde-
bogen, og hvis dette var Tilfæ ldet, hvad noget kaji tyde
paa, lykkedes det saa virkelig i Længden Biskoppen at
hævde sit Standpunkt, eller maatte han efterhaanden
opgive baade, hvad han havde opnaaet i 1296, og noget,
af det, der stod i Stadsretten i dens oprindelige Form,
men havde vakt Modvilje hos Borgerne?
D isse forskellige Spørgsmaal, der vel næppe alle lader
sig løse, er det ikke her Stedet at komme nærmere ind
paa; maaske vil jeg faa Lejlighed til at behandle dem
senere. Naar jeg har nævnt dem, er det blot for at gøre
opmærksom paa, at den Ret, som gjaldt i København i
Begyndelsen af det 15. Aarhundrede, og som danner
Baggrunden for Stadsretten af 1443, ikke uden videre
tør antages at have svaret helt til den Tekst af den ældre
Stadsret, som man har p lejet at regne med. Man kender
ikke den Tekst, som Stadens Myndigheder selv har be
nyttet, og man ved ikke, om alt, hvad den kendte Tekst
indeholder, nogensinde har været virkelig levende Ret,
eller om det endnu var det, da Bispens Herredømme over
København hørte op.
Stadsretten af 1294 blev til m idt under den store Strid
mellem Erik Menved og Jens Grand. Under denne Strid