19 / 645
synes Roskildebispen vel ikke at have taget udpræget
Standpunkt mod Kongen, men Borgerskabet i Køben
havn kan dog ses at have nærmet sig denne,5a) vel for
at udnytte et Modsætningsforhold mellem ham og B i
skoppen, og dette har afsat tydelige Spor i Stadsretten,
der i langt højere Grad end Forliget af 1254 søger at
værne om Biskoppens Herredømme over Byen. Særlig
Kap. 29 ff. indeholder et Antal hertil sigtende vidtgaa-
ende Bestemmelser, der i Forbindelse med, at Stadsretten
i det hele bærer Præg af, at kirkelig Indflydelse har
gjort sig gældende ved Affattelsen, giver den en ejen
dommelig Karakter, hvorved den stærkt adskiller sig fra
andre samtidige danske Stadsretter. Noget Fremskridt
for Borgerskabet i Retning af Selvstyre betød den afgjort
ikke, og ganske særlig ikke i den Form, hvori den fore
ligger i Roskildebispens Jordebog, men som ovenfor an
tydet er det muligt, at Virkeligheden ikke i eet og alt
har svaret til Bogstaven.
II.
Efter Udstedelsen af Stadsretten af 1294 og de Begi
venheder, som fu lgte efter, hører man saa godt som intet
om Biskoppens Forhold til det københavnske Raad og
Borgerskab. Bortset fra et Brev af 13. Marts 1303,6) ved
hvilket Biskop Oluf gentog en af hans Forgænger i 1292
truffet Bestemmelse om, at alle Skøder og Kontrakter,
som blev indgaaet for, og alle Retssager, som blev afgjort
af Tinget eller Raadet, skulde indføres i en Bog, kendes
der ikke en eneste Forordning eller et eneste Privilegium
for København, udstedt af Roskildebispen gennem hele
5a) Dette fremgaar tydeligt af et Kongebrev af 7. Juni 1294
(Kbhvn. Diplom . I, 60), der dog er nogle Maaneder yngre end
Stadsrettens.
6)
Kbhvn. Diplom . I, 65, jfr. 32 med det urigtige Aarstal 1295;
Diplom. Dan 2. Rk. V Nr. 244, jfr. IV Nr. 69.
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
5