6
Poul Johs. Jørgensen
den Tid af over 100 Aar, i hvilken Staden endnu havde
Biskoppen til Herre, og ej heller nogen fra Byens egne
Myndigheder udgaaet Forordning eller Vedtægt.
I en længere Periode af det 14. Aarhundrede var Kø
benhavn iøvrigt unddraget Biskoppens Herredømme. Fra
1329 til 1341 stod Høvedsmændene paa Københavns Slot
i hvert Fald ikke under ham, men under Grev Johan af
Holsten, der havde Sjælland i Pant, og under hele Val
demar Atterdags Regering fra 1341 af var Slottet og
Staden af Bispen overladt til Kongen og vendte først
1375 tilbage til B ispestolen. I denne Periode, i hvert Fald
i Størstedelen af den, var det Kongen, der raadede for
dens Forhold, men selv bortset herfra kunde der meget
vel trods Bispens Herredømme blive Plads for Privilegier
meddelte den af Kongen. Bispen kunde nem lig ikke til
sige Borgerne Rettigheder under deres Ophold udenfor
hans eget Omraade. Han kunde f. Eks. nok fritage dem
for at betale Told til ham selv i København,7) men ikke
indrømme dem alm indelig Toldfrihed i Riget, og det er
ikke engang givet, at Kongen var udelukket fra enhver
Magtudøvelse i Staden selv, f. Eks. ved Opkrævning af
ekstraordinære Skatter, som Kirkens Besiddelser paa
denne Tid ikke var fritaget for. For Købstædernes Ved
kommende blev der vel især Tale om saadan Beskatning i
Form af ekstraordinære Toldafgifter, og der haves ogsaa
et kongeligt Privilegium af 13. Maj 1319,8) hvorved Kon
gen fritager Københavns Borgere for at betale den nye
Told, som indtil da var paalagt, og herved forudsætter,
7) Eksempler herpaa findes i Privilegierne af 1275 og 1280. Og
saa Bestemm elsen i det førstnævnte Privilegium , jfr. Stadsret 1294
Kap. 104, om, at Skibe, der strandede i Stadens allernærmeste Om
egn, ikke skulde regnes for Vrag, hører herhen. Naar Bispen i For
liget af 1254 § 17 fritager Borgerne for at betale Ølgæld i Skanør,
maa den beskattede V irksomhed antages at have været drevet
paa Bispens Grund.
8) Kbhvn. Diplom . I, 66.