21 / 645
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
'J
at der til Opkrævning af denne Told hos Gæsterne, der
ikke var fritagne, og til at føre T ilsyn med, at Borgerne
ikke ulovligt udgav Gæsternes Gods for deres eget, var
en kongelig Foged paa Stedet.
Dette Privilegium er det eneste kendte kongelige Pri
vilegium fra Tiden før Valdemar Atterdag, men i et P ri
vilegium , som denne Konge meddelte Staden den 11.
Febr. 1341,19) straks efter at han havde faaet den over
ladt, stadfæster han alle de Friheder, Fritagelser og
Naader, som den havde af tidligere Konger, forsaavidt
de kunde bevises med skriftlige Dokumenter, og der har
derfor muligvis været flere kongelige Privilegier end
Privilegiet af 1319, hvad ogsaa bestyrkes ved et lille Pri
vilegium af 3. Aug. 1348,10) hvorved Kongen tillægger
Borgerne Ret til at drive Handel og Købmandsskab paa
Markedet i Dragør, saaledes som de indtil da havde haft
den af hans Forgængere, og saaledes regner med Ek si
stensen af et eller flere ældre — nu ukendte — Privile
gier af samme Indhold.
Saa længe København hørte under Biskoppen, kunde
der dog ikke blive Tale om nogen videregaaende Privile-
gering af den fra Kongens Side og navnlig ikke om nogen
alm indelig kongelig Lovgivning for den. En saadan blev
først mulig, efter at Kongen i Henhold til Dommen af
3. Febr. 1417 var sat i Besiddelse af Staden.11) Denne
Dom afgjorde vel ikke Spørgsmaalet om Ejendomsretten
til den, men tilkendte kun Kongen Besiddelsen, men for
holdsvis hurtigt blev det klart, at København næppe
vilde vende tilbage til B ispestolen, og nu maatte det
Spørgsmaal melde sig, om den gamle Stadsret skulde
gælde videre eller erstattes af en ny. Meget i den, bl. a.
den stadige Omtale af Biskoppen, passede i hvert Fald
9) Ibid. I, 78.
10) Ibid. I, 88.
n ) Se herom m in A fhandling i dette Tidsskrift 3. Rk. III 273 ff.