22 / 645
8
Poul Johs. Jørgensen
ikke under de ændrede Forhold, og ogsaa iøvrigt kunde
der være Anledning til at give den et mere tidssvarende
Indhold.
Ved et Privilegium af 28. Oktober 1422 tog Erik af
Pommern foreløbig Stilling til Spørgsmaalet.12) Som det
fremgaar af Indledningen, havde Borgerne beklaget sig
over Manglerne ved deres Privilegier og anmodet ham
om, at han i Lighed med sine Forfædre vilde betænke
dem med Privilegier og Friheder, og Kongen traf da en
Række Bestemmelser til Gunst for Staden, bl. a. om at
Borgerne paa Markederne i Skanør, Falsterbo, Malmø og
Dragør skulde nyde samme Rettigheder som andre Køb-
stadmænd, at Fogden og Borgmestre og Raad skulde
kunne ordne Udøvelsen af alle Haandværk at ingen
Gæster maatte udsælge Varer i Smaat eller gøre Land
køb m. m. Han tog fremdeles baade Borgerne og de Gæ
ster, som besøgte København, i sit Værn og slutter saa
med at sige, at han giver og under Borgerne „denne for
skrevne Naade, Privilegie og Frihed (d. v. s. Privilegiet
af 1422) at bruge, nyde og beholde (tillige) med deres
Stadsbogs Udvisende og Lov“, som Kongen nu ogsaa har
undt og givet dem.
Dette kan ikke godt forstaas anderledes, end at Kon
gen samtidig med, at han gav Borgerne visse nye P ri
vilegier, stadfæstede deres Stadsbog, som forudsættes at
indeholde en eller flere Love. Som ovenfor berørt havde
Biskop Jens Krag 1292 paabudt Førelsen af en Slags
T ing- og Raadstuebog, som i Stadsret 1294 Kap. 41
netop kaldes Stadsbog (liber civ ita tis), og dette Paabud
var, da det var gaaet i Glemme, blevet gentaget i 1303. I
en Bestemmelse, som var blevet tilfø jet ved Slutningen
12)
I Kbhvn. Diplom . I, 151. En anden samm esteds 149 trykt
Fr. af 15. Febr. 1422 var, skønt den blev meddelt København i
særskilt Udfærdigelse, ikke nogen københavnsk Lov, men en Lov
for de sjæ llandske Købstæder i A lm indelighed.