14
Poul Johs. Jørgensen
vet Lov.19) Den tidligere omtalte Passus i Privilegiet af
1422 vilde han forstaa saaledes, at Kongen samtidig med
at give København de forskellige i Privilegiet opregnede
nye Begunstigelser endvidere gav den en med Priv ile
giet samtidig ny Stadsret, og denne Stadsret antog han
for identisk med den Tekst, der nu foreligger under
Erik af Pommerns Navn. Denne Opfattelse er vel ikke
uforenelig med Privilegiets Ord, men disse forstaas dog
naturligst som sigtende, ikke til en Kongen forelagt
Stadsbog indeholdende et Udkast til en ny Stadsret, men
til en allerede fra tidligere Tid eksisterende Stadsbog, og
den i denne Stadsbog indeholdte Lov kan ikke godt være
en Lov af Erik af Pommern selv, da den Begæring fra
Borgernes Side, der nævnes som Anledning til Priv ile
giets Udstedelse, kun omtaler, hvad hans Forældre og
Forfædre, men ikke hvad han selv havde gjort for Byen.
Erik af Pommerns Stadsret er ganske sikkert ikke no
gen virkelig Lov. Dette følger vistnok allerede af Pro
logens Form. Man kan vanskeligt tænke sig, at en vir
kelig Lov fra Erik af Pommerns Tid skulde være ind
ledet paa denne Maade, der i saa høj Grad afviger fra
den Form, der ellers anvendtes i Datidens Købstadpri
vilegier og ogsaa anvendes i Stadsretten af 1443. Derimod
kan Stadsretten meget vel forklares som Resultatet af
et Arbejde, der med et praktisk Formaal for Øje er sat
i Gang af en eller flere Personer, som var knyttet til
Bystyret eller Byens Domstole. En Sammenligning m el
lem Stadsretten og Privilegiet af 1422 viser, at det, der i
Indledningen til den første meddeles om dens T ilblivelse,
i alt væsentligt svarer til, hvad der ifølge Privilegiet
skete ved dettes Udstedelse. Borgerne henvender sig til
19) Anf. Værk V p. XXIII. Jeg har tidligere i m in R etshistorie
S. 114 nærmest udtalt m ig i samme Retning. Oluf N ielsen (Kbhvn.
Diplom . I, 153) har derimod taget A fstand fra Kolderup-Rosen-
vinge, men med delvis urigtig Begrundelse.