33 / 645
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
Stillingen, er meget tvivlsom t.27) Det var den adelige
Foged, „Fogden af Huset“ eller „af Slottet“, som han
kaldes i Stadsretten, som var den vigtigste af de to, m e
dens Byfogden indtog en mere underordnet Stilling.
Det er en Selvfølge, at i hvert Fald nogle af disse
Mænd maa have taget Del i Forhandlingerne om Stads
retten og" da vel først og fremmest Borgmestrene og
Fogden paa Slottet. Ifølge Stadsretten, baade den ældre
og den yngre, skulde Borgmestre og Raad og Foged næ
sten altid handle i Forening, og det er derfor lidet sand
synligt, at ikke begge Stadens Øvrigheder skulde have
deltaget i de Forhandlinger, som maa have gaaet forud
for Udstedelsen. Hvilken Andel hver enkelt af dem har
haft i dem, er det imidlertid umuligt at sige.
Det er ikke engang muligt at afgøre, hos hvem In itia
tivet til Stadsretten har ligget. Skønt Indledningen til
den ikke omtaler, at Borgmestre og Raad har andraget
om Udstedelsen, er der paa Forhaand en vis Sandsyn
lighed for, at Initiativet har ligget hos Stadens Myndig
heder, og at det er dem, der har tilvejebragt i hvert Fald
det første Grundlag for den nye Stadsret. Imidlertid kan
det ikke antages, at Regeringen, d.v.s. Kancelliet og dets
Embedsmænd, først og fremmest Kansleren, paa den Tid
Ærkedegnen i Roskilde, Oluf Mortensen, og andre Per
soner i Kongens Omgivelser og endelig Kongen selv har
betragtet Udstedelsen af Stadsretten som en Sag af m in
dre væsentlig Betydning. Udstedelse af Købstadprivile
gier ansaas vist ellers ofte som en ret selvfølgelig Ting,
naar Borgerne androg derom og vilde betale for den,
men København var paa denne Tid ved at udvikle sig
til Rigets Hovedstad og Kongens faste Residens og
maatte derfor interessere Regeringen i langt højere Grad
27)
Se Kbhvn. Diplom . I, 161 (1437) sammenholdt med I, 162
(1440), hvor han om tales som Høvedsmand paa Jungshoved.