36 / 645
2 2
Poul Johs. Jørgensen
fæstet, som Hovedsegl det store Majestætssegl, hvor
Kongen er fremstillet siddende, i Panser med Krone,
Rigsæble og Scepter, som Kontrasegl hans mindre Segl,
Sekretet.28) Seglet er beskyttet af en Blikkapsel, hvori
to smaa grønne Silkepuder. Paa nær Kapselen er det
hele meget vel bevaret, hvad ikke m indst gælder om
Seglet. At Byen efter Tidens Skik har maattet betale
godt for Stadsretten baade til Kongen, Kansleren og
Kancellipersonalet, tør vist anses for givet.29)
I Indledningen til Stadsretten, der er kort og i det væ
sentlige svarer til den Form, der sædvanligt anvendtes i
Købstadprivilegier, udtaler Kongen, at han med sit Raads
Raad under og giver Borgmestre, Raadmænd og menige
Borgere og hele Menigheden (Borgerskabet) i Køben
havn de efterskrevne Artikler, Privilegier, Friheder og
Naader, for at København deraf maatte forbedres og h o l
des og regeres i god skellig Styrelse og Borgmestre,
Raadmænd, Borgere og Borgerskab maatte og skulde
være Kongen, hans Efterkommere og Kronen ydermere
og villigere til T jeneste efter deres Magt og Formue. Den
sidste Passus er mindre skarpt affattet, end det ellers
undertiden sker i Privilegier, hvor det kan hedde, at
Privilegiet er givet „for“, d.v.s. til Gengæld for Troskab
og Tjeneste. Herved fik Forholdet mellem Kongen og
Byen næsten Karakteren af et Lensforhold, og det
Spørgsmaal kunde da rejses, om Kongen ikke var bundet
28) Begge Segl er afbildet og nøje beskrevet i Henry Petersen,
Danske kongelige Sigiller, udgivet af Thiset (1917), under Nr. 66
(Sekretet) og 67 (M ajestæ tsseglet).
29) Stadsretten blev første Gang udgivet af Peder Hansen Resen
i Nonnulla antiqua jura civitatum Daniæ (1683) p. 2— 125, ledsaget
af en tysk Oversættelse og en Omskrivning paa nyere Dansk. Denne
danske Tekst optryktes i Erik Pontoppidan, Origines Hafnienses
96 ff. Senere er Stadsretten udgivet af Kolderup-Rosenvinge i
Saml. af gamle danske Love V, 145 ff. og af O. N ielsen i Kbhvn.
Diplom . I, 164 ff.