20
Poul Johs. Jørgensen
end de mange Sinaakøbstæder omkring i Landet. At man
har betragtet Stadsrettens Udstedelse som en betyd
ningsfu ld Regeringsakt, fremgaar da ogsaa deraf, at Kon
gen, som det ses af Indledningen, har udstedt den med
sit Raads, d.v.s. Rigsraadets Raad. Dette var ellers usæd
vanligt ved alm indelige Købstadprivilegier, men havde
allerede under Erik af Pommern været T ilfæ ldet med det
københavnske Privilegium af 1422.
Hvilken Indflydelse Regeringen i det enkelte har øvet
paa Stadsretten, er det naturligvis umuligt at sige. I
Kap. V § 58 findes en Bestemmelse, der ved sin Form
stikker af imod Omgivelserne, idet Kongen her p ludse
lig taler i første Person („Item have vi af vor synderlige
Gunst og Naade“ o.s.v.). Dette hidrører rimeligvis fra,
at Bestemmelsen, der tillægger Borgmestre og Raad
Skattefrihed, har maattet forelægges Kongen personligt.
I Slutningen af Kap. V findes ogsaa andre Bestemm el
ser, som tillægger Raadet bestemte Rettigheder, som i
hvert Fald til Dels var nye, f. Eks. Ret til at oppebære
Tiendepenge, og her maa Forholdet have været det sam
me. I Kap. V § 55 er endvidere optaget en Forskrift om,
at den, der er gjort fredløs i Danmark, Sverige eller
Norge, ogsaa skal være fredløs i København. Denne For
skrift stemmer i Princippet med Christoffers Landefred
af 12. Juni 1422 § 5 (men ogsaa med Bestemmelser i
Un ionsaftalerne) og kan derfor tænkes indsat efter Øn
ske af Regeringen, og det samme kan vistnok være T il
fældet med andre Bestemmelser i den sidste Del af
Kap. V.
Stadsretten blev givet paa Københavns Slot den 14.
Oktober 1443. Den originale Udfærdigelse, der findes i
Københavns Stadsarkiv, er en lille Bog i Kvart, be-
staaende af ni Pergamentsblade, indbundet i et Svine
skindsbind. Gennem Bladene og Bindet er trukket en
flettet, flerfarvet Snor, til hvilken det røde Vokssegl er