29 / 645
Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443
Kongen og beder ham om at gøre sig bekendt med deres
Privilegier, og Kongen under dem saa de gamle Privile
gier og føjer nogle nye til. Dette var netop, hvad der
skete i 1422, og naar man havde Privilegiet af dette Aar
som Grundlag, kunde en Mand i Datiden vistnok meget
vel anse sig for beføjet til at udarbejde en Stadsret som
den foreliggende og lade Kongen fremtræde som Udsteder
af den.20) Hvis Stadsretten forelaa fuldstændigt, vilde
man rimeligvis finde, at de i Indledningen omtalte nye
Privilegier, hvormed Kongen vilde formere de gamle,
netop var de samme Begunstigelser, som blev givet Kø
benhavn ved Privilegiet af 1422, og at Stadsretten ogsaa
bar samme Datering som dette. Den Form, hvori Stads
retten er overleveret, lægger iøvrigt den Tanke nær, at
Arbejdet aldrig har naaet at blive fuldført.21)
III.
København fik saaledes ikke under Erik af Pommern
nogen ny Stadsret, men den i det foregaaende omtalte
uofficielle Redaktion viser, at der føltes en stærk Trang
til en saadan.
20) Det var det samme, man gjorde i Ribe, da man i Slutningen
af Middelalderen udarbejdede den fyldigere Redaktion af den
gamle Riberret, men med Bevaring af Erik Klipping som Udsteder.
Mangelen ved en saadan privat Redaktion var den, at den udste
dende Konges Segl ikke hang under den, og da man i 1443 i Ribe
vilde have Christoffer af Bayerns Stadfæ stelse paa Stadsretten,
erhvervede man den derfor paa den gam le Tekst.
21) Fremkomsten af Erik af Pommerns Stadsret vilde selvføl
gelig være endnu lettere forklarlig, hvis København allerede fra tid
lig Tid havde haft en dansk Oversættelse af Stadsretten af 1294.
Tanken herom er afvist ovenfor S. 11— 12, og den strander vistnok
ogsaa paa, at en saadan Oversættelse, hvis den havde eksisteret,
maatte have øvet Indflydelse baade paa Erik af Pommerns Stads-
ret og Stadsretten af 1443, men disse er trods enkelte Ligheds
punkter (se ndf. i Teksten) saa forskellige, at de ikke godt kan
have en fæ lles Kilde.