161 / 502
Bagere.
151
Nødtørftige *). T det hele ansaas det ikke for tilladeligt at
ophobe større Kornforraad end til eget Brug, og det hedder
ogsaa om Bagerne, at det var dem tilladt at købe Bug, Mel,
Hvede og andet Korn, saa meget som de havde behov til
deres Huses og Embedes Ophold2).
1622 befalede Kongen Magistraten at modtage den Rug,
som Kongen ifølge sin Forkøbsret havde taget fra Skibe i
Sundet, hvilket den skulde overdrage Borgerskabet og Bor
gerne forat forebygge Dyrtid; den skulde ligeledes sende
6, 7 Skibe til Danzig efter Rug, eftersom Kongen havde
begæret af Magistraten der. 3)
I et Kongebrev af 5. April 1581 paalægges det Magi
straten at have Tilsyn med, at Bagerne bagte godt Brød og
behandlede det vel, ligesom at Brødprisen var sat i Forhold
til Kornprisen. Hvis nogen Bager handlede her imod, straf-
fedes han for den tredje Overtrædelse med 40 Mk. i Bøder
og Udvisning af Lavet4). Faa Aar efter fremkommer den
første Brødtakst; ifølge de da gældende Priser skulde man
sælge et Sigtebrød eller Skonroggen paa 10 Lod for 1 Hvid,
et langt Brød til samme Pris skulde veje 16 Lod og et
Hvedebrød 5 L od 5). Et 8 Punds Rugbrød kostede altsaa
da 16 Hvid eller 17 Øre i vore Penge.
26. Juni 1610 gav Magistraten mere almindelige Be
stemmelser om Vægten af Hvedebrød og Skonroggen til en
Pris af 1 Hvid og af 2 Skillings Grovbi’ød og Skofter
(Hestebrød) i Forhold til de forskellige Kornpriser; det ses,
at Skonroggen lavedes af tydsk Rug. Den første eller anden
Dag i hver Maaned vilde Magistraten sætte Vægten for hver
Maaned og havde i det Øjemed ladet 3 Skaalvægter ophænge
paa Raadhuset, hvoi’paa altid skulde findes det Vægtlod,
som hvert Slags Brød skulde veje, saa Enhver selv kunde
*) K. D. IV 518.
2) K. D. II 279.
3) K. D. V 51.
4) K.
D.
II 409.
5) K. D. II 440. Detts Tilsyn med Taxten paabydes
atter ved et Kongebrev 25. April 1621 (K. D. II 649).