164 / 502
154
Bagere.
sørge for i sin Bod at have godt Brød ligesaa tidlig som
tilforn, da han solgte fra sit eget Hus, og lige til Kl. 7 om
Aftenen, ogsaa om Søn- og Helligdage efter Prædiken. I
Uvejrs Tid skulde Vinduerne saaledes forsynes med Kranklæder
(Sejldug) og andre Forhæng, som det i sig selv er sømme
ligt, og til hvers eget Gavn. Der gaves ogsaa Sikkerhed
for Indgreb i Næringen saavel af Bagerne paa Kristianshavn
som af Bønderne paa Amager; Bagerne maatte ej heller føre
Brød til Kristianshavn, men hver Borger i hvert Sted stod det
frit for at hente selv sit Brød, hvor han vilde. Ej heller
Tydskere eller andre udenbys maatte indføre Brød til Ud-
høkring, dog var det dem ikke forment at udsælge hollandske
og franske Kavringer i Læstevis1).
Kongen tog sig ivrig af denne Forordning, ti i et Brev
fra ham til Rentemestrene af 19. April 1637 befaler han
disse at kalde Byfogden Eskil Jensen for sig „og lade
haunem forstaa, at siden jeg talede med ham idag om dem,
jeg fandt igaar i de Bagstræder offentlig at have imod For
ordningen Brød til Købs, hvorudover han burde at have
Inspektion, da har jeg set en hollandsk Kvinde i Købmager-
gade sidde offentlig og sælge Brød for sine Vinduer, hvorfor
I skal ham (Byfogden) paa mine Vegne om et frit Losement
i Blaa Taarn forsikre, det første jeg erfarer noget sligt igen,
om han endskønt var ti Gange saa brav en Mand, som han
er.
Jeg har inte sat den fine Mand til Byfoged, at han
skulde illudere mine Forordninger^2).
Indførsel af fremmed Brød var allerede bleven forbudt
ved kgl. Brev af 15. Juni 1620, idet Kongen forbød at
sælge fremmed Brød i Stykkevis, enten det var bagt af Hvede
eller Rug, sigtet eller usigtet, eller bagt med Kryderi, dog
herfra undtoges Skibskavringer i Læstetal. Forat faa sidst
nævnte Privilegium udstædte Bagerne paa Raadstuen den
3) K. D. III 148—50.
2) Christian IV’s Breve ved Brieka og
Fridericia II. S. 125—26.