170 / 502
160
Slagtere.
liandle med dem1). Indtil den Tid har Slagterne formodenlig
haft Eneret til at handle med fersk Kød, og nævnte Til
ladelse for udenbyes Folks Indtrængen paa deres Enemærker
paa Torvedagene er sikkert den, der har hjemlet disse Ret
dertil indtil den Dag idag.
31. Oktbr. 1623 udstædte Magistraten visse Vedtægter
for Slagterne2) , blandt hvilke følgende er de vigtigste:
I Slagterboderne maatte aldrig enten i Herredage eller ved
andre store Forsamlinger fattes godt Okse- eller Lammekød,
saa længe Slagterne kunde faa Kvæg og Lam at købe paa
Torvet eller paa Landet, hvilket Kød de skulde sælge hvert for
sig til forskellige Priser, eftersom det var Kød af Staldøxne,
Græsøksne eller andet gement Kød, saa baade Fattige og
Rige kunde se, at der skede dem Skæl for deres Penge;
det var saaledes strengelig forbudt at slagte og udhugge
magert Kokød blandt Oksekød.
Der maatte alene slagtes
i de forordnede Boder udenfor Byen, og hvis nogen Slagter
ikke der havde Rum nok, skulde der udvises ham en anden
Plads udenfor Byen.
Ingen maatte udhænge eller falholde
nyslagtet Kød eller Svin fra deres Huse, Kældre eller i Ga
derne, men alene i Slagterboderne eller paa Nytorv. Under
deres Æres og Embedes Fortabelse var det Slagterne forbudt
at sælge noget Slags selvdødt Kød.
Hvis nogen Slagter
eller Svend blev overbevist om at have krystet eller for
dærvet nogen Bondes Lam, som han skulde holde paa Torvet,
skulde han ikke alene oprette Skaden, men straffes som den,
der har handlet uærligt (gaaet Rakkeren i hans Haandtering).
Den ene maatte ikke kalde Kunderne fra den andens Vindue
i Slagterboderne, og en Art Lighed tilstræbtes ved, at det
var forbudt at købe mere af Driftekvæg end et Par Øksne
og 10 Lam, derimod maatte hele Lavet i Forening købe saa
meget, det vilde. 2 Gange om Aaret holdtes Adelstævne i
*) K. D. II 649.
3) K. D. II 745—50.