169 / 502
Slagtere.
159
Sygdom og Skrøbeliglied, som der fast mere end andensteds
her udi Riget saa ofte regerer. Derfor forbød Kongen at slagte
Øksne eller Fæ ved eller i Slagterboderne, men al Slagtning
skulde herefter foregaa udenfor Byen paa et bestemt Sted
ud til Vandet, som Magistraten skulde udvise. Følgen af
dette Paabud blev et S l a g t e r hus udenfor Vesterport, delt i
14 Boder, der byggedes 1583 ved Kristoffer Valkendorfs
Forsorg; det laa paa den søndre Side af daværende gl.
Kongevej (der da gik lige til Vesterport ved Enden af
Vestergade1)) men ikke umiddelbart, ti der førte en Kørevej
ned til det og Reberbanen; det har omtrent ligget omkring
ved Frihedsstøtten.
Paa Grund af opskruede Priser fik Øvrigheden Anled
ning til af og til at fastsætte Taxten, saaledes ses det, at
omtrent 1590 en god Lammefjerding ikke maatte sælges
dyrere end 1 Mk. og 1 Pd. godt fedt Groffenbrad (Oksekød)
ikke over 4 Slc.2).
1610 havde Slagterne givet Anledning
til megen Klage, idet de ikke havde haft tilstrækkeligt
Forraad af Oksekød, havde taget højere Pris end den fast
satte Taxt og ofte nægtet at sælge Groffenbrad uden at
man tillige vilde købe Lammekød.
Herover brast Øvrig
hedens Taalmodighed og det blev nu tilladt alle inden- og
udenbys Folk indtil videre at føre fersk Kød til Nytorv de
2 Torvedage Onsdag og Lørdag og sælge til hvem der vilde
købe, dog Oksekød ikke over 1 Sk. og Lammekød ikke over
1
7 „ sk. s).
Slagterne maa imidlertid en Tid have givet Køb, men
1621 klagede man til Kongen over, at Slagterne begik stor
Uskikkelighed ved at sælge magert Kød til dyre Priser,
hvorfor Kongen 25. April bød Magistraten offentlig at lade
forkynde, at det her efter var tilladt alle, der vilde gøre
Tilførsel med godt og fersk Kød, uhindret at drage gennem
Portene paa Torvedagene, da det stod enhver frit for at
]) K. D. I 615, 637.
2) K. D. II 445.
3) K. D. I 588.