168 / 502
158
Slagtere.
fra Frederik II’s T id 1). Ogsaa benyttedes Ha a n d k vær n e ,
der vel blev forbudte i Anledning af Konsumtionens Ind
førelse, men dog endnu forefandtes her i Staden ved Aar
1690. I en ældre Tid er disse sikkert blevne benyttede i
mange private Huse.
Med Hensyn til S l a g t e r n e gælder det samme som om
Bagerne, at de ikke som nu tildags var nødvendige til de
mere velstaaende Borgeres daglige Forbrug. I Slagtetiden,
fra midt i Oktober til midt i November, forsynede enhver
Husholdning sig med hvad der var nødvendigt for det
følgende Aar, man indkøbte de levende Kreaturer eller havde
endog selv fedet dem paa sin Stald, og man kaldte kun
Slagteren til Hjælp den I)ag, da selve Slagtningen foregik.
Det nedsaltede Kød blev saa Aarets Hovednæringsmiddel, og
selv naar man ønskede fersk Kød, købte de fleste sikkert
det levende Dyr. Slagterne var i det væsenlige kun Ydere
til de ubemidlede Borgere, idet velstaaende selv købte det
levende Kvæg og lod det slagte. Dette var dog ofte besværligt,
hvorfor det blev bestemt j>aa Herredagen 1557, at Magistraten
i Købstæderne skulde sørge for at der blev slagtet, saaledes
at enhver, baade fattige og rige, 3 Gange om Ugen Aaret
rundt kunde købe fersk Kød i Pundevis2).
Fra noget efter Reformationen og lige til 1807 var der
S l a g t e r b o d e r paa det østre Hjørne af Skindergade og Kloster
stræde3), og det er sandsynligvis her at der tillige slagtedes,
ti et Kongebrev af 7. Maj 15774) taler om den store
Uskikkelighed ved at der slagtedes Øksne og andet Fæ ved
Slagterboderne, saa at Blod og anden Urenlighed samledes i
Rendestenene, hvilket foraarsagede megen ond og slem
Stank, saa det var at frygte, at sligt og „andet mere ube-
kvemt“ i Byen kunde give Aarsag til Pestilens og anden
') K. D. III 161, 406, 473, 491.
2) D. Mag. 4. R. V 116.
3) Se
Første Del S. 142.
4) K. D. I 467. Maaske vedblev Kød-
mangerboderne i Kødmangerstræde dog lige til den Tid sam
tidig med de ovennævnte.