163 / 502
Bagere.
153
10. Sept. 1635 udstædte Kongen en Forordning om
Bagerne, der havde beklaget sig over den store Uorden, at
Folk udenfor Haandværket understod sig i at bage Brød;
skønt Kongen nu ikke var tilsinds igen at indføre de af ham
ophævede Lav, saa var der dog særegne Forhold, der gjorde
det ønskeligt, at Bagerne fremfor andre Haandværkere fik
visse Bestemmelser1). Derfor bestemte Kongen, at der her
efter skulde være 30 Bagere og at ingen Fremmed kunde
nedsætte sig, førend han havde tjent i 3 Aar hos en af
Mestrene, og da skulde han tilholdes at gifte sig med en
Mesters Datter eller Enke, i hvilket Tilfælde han uden nogen
Omkostning skulde nyde Haandværket, ellers skulde han give
en ungarsk Dukat; dog vilde Kongen iøvrigt ikke tillade
dem at have Lav eller Drik paa deres Forsamlinger, hverken
naar de købte Korn eller solgte Brød. De eneste tilladte
Udsalgssteder var Vinduerne i deres Huse eller Byens for
ordnede Bagerboder, dog skulde de i Graabrødre afskaffes
og andre udvises paa belejlige Steder.
Udenfor Portene
maatte ingen Bager nedsætte sig, men Kæmneren skulde
indrette en Bagerbod udenfor hver af disse, der skulde ud
lejes til en af Byens Bagere. I Baadsmandsboderne uden
for Østerport (Nyboder) vilde Kongen derimod gøre en efter
disses Lejlighed passende Bestemmelse.
Paa det de for
ordnede Bagerboder efterhaanden kunde blive de eneste Ud
salgssteder, var det Bagerne forbudt ved nogetsomhelst Tegn
at henvende Folks Opmærksomhed paa deres Huse, hverken
ved at udhænge Tavler paa Huset eller opstable Brød
indenfor Vinduerne eller om Aftenen at hænge Lys der, som
tilforn var Skik, ligesom alle Bagervinduer, fra hvilke der
skede Udsalg, skulde aftages. Derimod skulde hver Bager
') Dagen efter denne Forordnings Udstædelse afkrævede Kongen
Magistraten en Erklæring om, hvorledes den 1623 havde kunnet
give Bagerne en Lavsskraa og deri indført, at den var udstædt
med Kongens og Rigsraadets Samtykke, uagtet Kongen 1613
havde ophævet alle Lavsskraaer.
K.
D. V 171— 72.