160 / 502
150
Brændevinsmænd. Bagere.
som intet andet havde lært, at vedblive dermed, dog skulde
der indsendes en Fortegnelse i Kancelliet over saadanne1).
1652
var altsaa allerede opkommen den Klasse, der
levede af 01- og Brændevinsudskænkning, de senere saakaldte
Kældermænd eller B r æn d e v i n s mæn d , men saadanne havde
dog allerede da været til i lang Tid. I Aaret 1618 blev
det forbudt at sælge Akvavit eller Brændevin paa Gaderne,
og den skyldige skulde til Straf 3 Dage efter hinanden staa
i Halsjærnet paa et Gadehjørne. 1623 var der flere Smaa-
folk, der tappede Brændevin, ofte i Forbindelse med Ø l2).
Fra oven havde man dog allerede søgt at sætte en Grænse
for Brændevinsdrik, da det allerede 1621 forbydes „gemene"
Folk at drikke det eller anden stærk Drik til deres Bryl
lupper3).
Paa en Tid, da enhver nogenlunde velstaaende Familie
selv ikke alene tilberedte sit Brød, men endog selv bagte
det, idet der vistnok i alle større Gaarde var et særeget
Bagers, havde B a g e r n e ikke saa stor Betydning som i
vore Dage, men de var dog af Vigtighed for den fattige Del
af Befolkningen. Derfor sørgedes der for, at de kunde have
Lejlighed til at forsyne sig med Korn; saaledes havde Magi
straten 1546, et Aar da Staden hjemsøgtes med Pest, klaget
til Kongen over den store Brøst og Dyrtid, som var blandt
Almuen, saa Bryggere og Bagere havde indgivet Fortegnelse
over deres ringe Forraad og paavist, hvor umuligt det var
for dem at faa Korn tilkøbs, hvorfor „Bagerne skulle slet
maa overgive (opgive) deres Embede og slaa deres Vinduer
til, om dem ikke gøres Undsætning".
Kongen bød derfor
sin Statholder Esge Bilde at lade Borgerne faa af Kongens
Korn for Betaling og tilligemed Magistraten gøre Hussøgning
i alle Borgerhuse, om der nogensteds fandtes større Forraad,
hvilket saa for Betaling skulde fordeles blandt de Arme og
l) K,
D .
V 350—51.
2) K. D, V 32, 62, 63.
3) K. D. I 635.