155 / 502
Tydsk 01.
145
som Borgmestere, Raad og Kongens Foged fastsatte. Ogsaa
disse maatte af Adelsmænd tage 4 Hvider i Fortjeneste af
hver Tønde de solgte. Enhver anden end disse 12 Mænd,
som førte tydsk 01 til Staden, maatte ikke uden særlig Til
ladelse sælge det til andre end disse.
Til Vragere skulde
beskikkes 4 Mænd, der skulde smage paa Øllet og have for
deres Umage 4 Hvider for Læsten; det 01, der ikke dude,
skulde blive i Skibet og føres hjem igen. Ved samme Lej
lighed blev der efter Tidens Forhold sat følgende Pris paa
Øllet: det dyreste var Pryssing, der kostede 12 Penning
Potten, Hamborger 01, Kakkebille og Emstøl 10, Israels 01
og Brunsviger Mumme 6, Rostocker 01 5, Sundest 01 (Stral-
sundsk) og Barst 01 3 1).
Det indskrænkede Tal paa Tydskølsgrossererne holdt sig
næppe rot længe, ti 1593 var der saa mange af disse
„ T y d s k ø l s f ø r e r e “ , at de kunde faa en særegen Lavsskraa.
De havde beklaget sig over „hvorledes en Part unge Karle
og andre, som hverken holde kgl. eller Byens Tynge, ind
falde udi deres Næring, handle og vandle med Tydskøl,
holde aaben Kælder, udi hvilken sig undertiden stor Let
færdighed og uordenligt Væsen med Nattedrik, Dobbel,
Iloreri, Slagsmaal og anden Guds Fortørnelse tildrager, des-
ligeste anden Uskikkelighed med tydsk 01 at føre, dem til
Skade og Afbræk.“
I denne Skraa bestemtes det, at naar
der kom Skuder med 01 til Byen, som ikke var købt af
nogen af Medlemmerne i Rostok, maatte ingen i Lavet købe
deraf uden med Oldermandens og de andre Lavsbrødres
Samtykke, men alle Brødre skulde være fælles om Købet,
hvorfor ej heller nogen Køber maatte sælge mindre end
x/ 2 Læst.
Kunde de ikke forliges om et saadant fælles
Indkøb og Øllet blev lagt i en Kælder, maatte ingen for
driste sig til at bære det til nogen Kro eller Kælder, men
alene til Borgere i hele og halve Læster.
Det var alene
») K. D. VI.
10