152 / 502
142
Bryggen
Kongens Ophævelse af Lavstvangen 1613 havde skadelig
Indflydelse paa Ølbrygningen og Kongen maatte snart igen stille
Bryggerne under bestemte Regler. 12. Okt. 1622 udstædtes
en kgl. Forordning, at „eftersom vi komme udi Forfaring
den Uskikkelighed her udi Bj^en foraarsages deraf, at det
enhver er frit fore udi sit eget IIus 01 at brygge, hvorfor
baade ere mange Slags 01, saa og enhver det efter sit eget
Tykke kan godt og ondt brygge og det som de selv ville
sælge og afhænde“ , befaledes det nu, at Magistraten skulde
bestemme et visst Tal Bryggergaarde paa de Steder, hvor
der var bedst Yand og Lejlighed og hvor det var Byen
bekvemligst; alene her maatte der brygges til Byens Behov,
medens det dog som tilforn var enhver uforment selv at
brygge til eget Forbrug.
De forskellige Slags 01 skulde
hvert Aar taxeres af visse Tilforordnede, og Yragere skulde
tilskikkes, der skulde vrage og cirkle Øllet, førend det
maatte sælges *). Fastsættelsen af visse Bryggergaarde traadte
vel straks i Kraft, men 1640 kom en endelig Ordning i Stand,
der fik kgl. Stadfæstelse. 8 Købmænd og 8 Bryggere blev
nemlig forordnede til at foretage Syn over de tilstedeværende
Bryggergaarde, da det formentes, at en Del af dem ikke var
skikkede dertil hverken med. Rum, Plads, Indkørsel eller anden
Fornødenhed, hvilket i paakommende Ildsvaade vilde være
farligt ikke alene for selve Gaarden, men ogsaa for Nabo
husene : de tog ogsaa Syn over, hvilke Gaarde der paa 1 Gang
kunde brygge 3 Pd. Malt og hvilke ikke.
De fandt da, at
Bryggerlavet ejede 122 Gaarde, af hvilke de 114 kunde
passere som lovlige og 8 ikke var skikkede dertil.
Disse
114 Gaarde, af hvilke dog henved 20 for Øjeblikket ikke
brugtes dertil, stadfæstede Kongen som rette Bryggergaarde,
men forbeholdt sig ved mulig større Bebyggelse at antage
nogle flere, hvilket ogsaa skede i den følgende Tid. Hermed
var det forbudt, hvad tidligere var sket, at Bryggere flyttede
*) K D. II 719.