148 / 502
138
Brønde.
havde 01 lavet af Klid, levede som Herrer 1). Man nød vist
nødig Vand uden i kogt Tilstand til Levnedsmidler, da man
sikkert let kom efter, at det Vand, man havde, var skadeligt
for Sundheden; af samme Grund er det vel, at det ofte
usunde Brøndvand i Bøndergaarde ikke fremkalder Syg
domme, da man paa Landet sjelden drikker koldt Vand.
Offentlige Brønde var vist til fra Stadens ældste Tid. Brønden
paa Gammeltorv nævnes 1448, men stod nær ved Husene
paa Torvets Vestside; af andre nævnes en i Larsbjørnstræde
1479, en Gadebrønd i Brolæggerstræde 1496, 1523 nævnes
et Stræde, der gaar ned til Byens Brønd, 1530 en i Graa-
brødre, der holdt sig meget længe osv. 2). Under Belejringen
1658 — 60 maatte man holde sig til Brøndvandet, da Sven
skerne havde overskaaret Vandrenderne.
A f offentlige Brønde var der 24 i Aaret 1667, da der
blev taget et Syn over dem, hvoraf det ses, at de fleste -var
af den maadeligste Art. Over de fleste var der et Hus, det
vil sige et Trætag, og Vandet blev trukket op i Spande,
der hang i Jærnkæder, ved en Vinde. Disse aabne Brønde
havde den Ulempe, at skarnagtige Mennesker kunde kaste
Urenlighed deri og at man ofte fandt nyfødte Børn i dem,
hvorfor der 1668 blev sat Pumper i Brøndene, hvorved sligt
hindredes, men paa den anden Side var det vanskeligt at
holde disse vedlige, da Stangen, der var af Jæru, i afsides
Gader blev bortstjaalen om Natten; saaledes blev man nødt
til at kaste flere til. Brøndene var ej heller dybe nok, saa de
ved Udkanterne af Byen blev tørre, naar Gravene blev ud
dybede; de var vist ej heller stensatte indvendig. I Knabro-
stræde blev 1668 en Brønd tilkastet, der ikke havde været brugt
36 Aar, da Vandet var „sylt“ ligesom Stranden.
Derimod
var der sikkert flere gode Brønde i private Ejendomme;
1) K. D. IV 502. Jfr. hvad der i Tredie Del S. 372 fra en senere
Tid er anført om Vanddrikken.
2) K. D. I 216, 237, 337.
II 87, 235.