150 / 502
140
Bryggere.
Da man altsaa ikke drak Vand, kom 01 og Vin til at
spille en langt højere Rolle end i vore Dage, da man for-
staar at udskille de skadelige Substanser fra Vandet og gøre
dette til de flestes Hoveddrik.
Ligesom man i enhver størro Husholdning selv bagte
og slagtede, saaledes bryggede mange selv sit 01, men dette
krævede betydeligt Husrum, hvorfor kun de store Grundejere
kunde have Bryggerkedler. B r y g g e r n e indtog en af de mest
ansete Stillinger blandt Borgerne, ti foruden at der ud
krævedes større Ejendomme til at drive Bryggeri, var der
ogsaa anden Næring forbunden med Bryggeriet.
Saaledes
bestemmer nogle Artikler 1549, at foruden at Fiskeri og
Salteri paa de sædvanlige Fiskerlejer skulde staa Bryggerne
ligesom andre frit for, og foruden Frihed til at købe det Salt,
der var nødvendigt til deres Huses Forbrug, maatte de
handle med Humle, Hør, Hamp, Beg, Tjære, Jærn, Kobber,
Tin, Bly og allehaande prøjsiske, russiske og revalske Varer;
dog maatte de ikke sælge Malt, uden Lavets Oldermand og
Bisidder samtykkede deri, om det kunde være Kongen og
Riget nyttigt.
Til Bønder maatte de sælge Malt og Byg,
ligeledes til fremmede, naar de af disse fik Tømmer, Fetallie
og andet i Bytte til deres Huses Behov. De selv og de, der
havde købt 01 af dem, var de eneste, der maatte sælge
dansk 01 enten i store eller smaa Partier, og fremmede
Skippere og Købmænd var forpligtede til alene af dem at
købe Skibsøl. Derimod skulde de være forpligtede til altid
at brygge godt 01 og sælge det efter den Takst, Magistraten
sattex).
I nogle Politibestemmelser fra *omtrent 15902) paa
lægges det at beskikke 2 Bryggere, der skulde gaa omkring
og smage paa deres Medbrødres 01, hvergang der var fore
taget ny Brygning, om det var god t, og naar „Vragerne“
ikke fandt Øllet tilbørligt, skulde vedkommende bøde 20 Mk.
!) K. D. II 279.
2) K. D. II 440, 649.