145 / 502
Syn over Vandforsyningen 1656.
135
Om Kristianshavns Vandledninger vil ses under Kri-
stianshavns særlige Beskrivelse.
Kongen havde ogsaa ledet Vand fra Gravene til Rosen
borg, hvor han ogsaa havde en „Vandkunst“ , og fra denne
gik Render til kgl. Bygninger som Boderne ved Bremerholm
og andre Steder. Herfra tillod Kongen 27. Maj 1637x) 12
Garvere udenfor (gamle) Østerport at lægge en lille Rende,
dog saaledes at Vandet i Gravene ikke led Skade.
Dette
blev siden Ga r v e r n e s V a n d k o m p a g n i .
29. Marts 1656 lod Kongen nedsætte en Kommission til
at undei’søge Forholdet mellem den Mølle indenfor Vester
port, som Kristian IV havde anlagt og Henrik Muller havde
faaet i Udlæg af Kronen, og Vandet i Gravene, idet Magi
straten havde stanset Afløbet til Møllen2).
Kommissionen
undersøgte derpaa Langvadsdam, hvor Dæmningerne var saa
forfaldne, at Vandet Btadig løb over dem; her anbefalede
man Slusernes Ombygning og Flytning af et Hus ved Konge
vejen hen til Søen, saaledes at Beboerne, der tilforn havde
haft Tilsyn med Ladegaardsmarkerne, nu for en ringe Løn
kunde have Opsigt med Sluserne. Derfra gik den til Kalkliuset
(Kalthuset) i Ladegaardsmarken, hvor der i forrige Tider var
gjort en skøn stærk Sluse, hvor man foreslog at den blev
taget op som overflødig, og da der var begyndt med Op
førelsen af en M ølle3), kunde det ikke ses andet, end at den
var til Skade for Vandløbet. Ved Ladegaardshuset var en
Sluse, der førte Vand ind i St. Jørgens Sø, denne foreslog
man at tillaase, at der kun løb overflødigt Vand der igennem.
Dæmningen fra Ladegaardeti til Blegliuset (Ladegaardsvejen)
var brøstfældig og skulde have tilbørligt Tilsyn, da den var
Byen højst magtpaaliggende; St. Jørgens Sø laa meget
lavere end de andre Søer, og dens Vand var til ingen anden
J) K. D. III 181.
2) K. D. V 394—96, 397, 406.
3) Dette var
ved nuværende Grøndals Bro, hvor Peter Kalthof vilde bygge
en Krudtmølle.