141 / 502
Springvand.
131
Nogle Aar efter fik Byen imidlertid en virkelig ny
Vandforsyning.
Kansleren Kristian Fris, Professorerne og
nogle Borgere i Vor Frue Sogn fik nemlig 12. Sept. 1626
kgl. Tilladelse til at indlede Vand fra Emdrup S ø 1) langs
Kongevejen igennem Nørreport eller Volden, og siden langs
Gaderne til de 50 Gaarde, hvis Ejere var delagtige i An
lægget. Kongen stadfæstede disse Ejendomme Vandet til fri
Ejendom, men tillod at antage ny Interessenter, imod at
disse betalte det dobbelte Beløb af, hvad Hovedrenderne
havde kostet hver af de gamle Interessenter, og desuden
selv afholdt Udgifterne ved de ny Renders Anlæg til deres
Gaarde.
Hvis Vandet formindskedes i Emdrup Sø, maatte
man uhindret faa det fra Utterslev og Gentofte Sø, og hvis
Fiskemesteren blev nødt til at tømme Søen for Fiskeriets
Skyld, skulde dette ikke ske udeu betimelig Advarsel i For
vejen. Magistraten havde intet at sige over Vandrenderne,
men naar man havde brudt Gaderne o p , var man forpligtet
til at brolægge dem tilbørligt igen.
Dette Vandkompagni
kaldtes U n i v e r s i t e t e t s eller N ø r r e S p r i n g v a n d s K o m
pagni . Kongen siger ved denne Lejlighed at „Mangel paa
Vand ej er den ringeste Bræk her sammesteds findes“ . Det
gamle Springvand var nemlig kommet i Ulave, og oven
nævnte gode Exempel fra Vor Frue Sogn fandt snart Efter-
lignelse.
I Marts 1630 udsendte de 3 Borgmestre Simon
Surbek, Reinholt Hansen og Jørgen Danielsen en Rund
skrivelse, hvori de opfordrede til Dannelsen af et nyt Vand
kompagni2). De gjorde opmærksom paa, at Byens Velstand
var Kongen højlig magtpaaliggende, idet han gærne saa, at
alt her i Staden saa vel som i andre velforordinerede Steder
var udi hæderlig Esse og Brug, „hvoriblandt godt rent fersk
Vand at have ikke er det ringeste, men en af de fornemste
i Byer og Stæder til Menneskens Livs Ophold, hvormed
mange fattige deres Tørst at læske sig ofte maa lade nøje,
’) K. D. III 60—61.
9) K. D. IV 779—81.
9*