143 / 502
Springvand.
133
torv helt ombygget og gjort til en „springende Post“ , der
alene i Arbejdsløn kostede 637 Sletdaler og var bygget af
20 Bjelker med 20 Opstandere.
Da dette Yand indlededes gennem Østerport, kaldtes
Kompagniet Ø s t e r K o m p a g n i ; men Yandet, der førte til
Posten paa Gammeltorv, fandtes at være saa rigeligt, at
man ogsaa vedblev at lede Vand derfra i Gaardene, dog
næppe efter 1632, idet mange blev Deltagere i de ny Vand
kompagnier.
Det var først i Kristian V ’s Tid at der op
rettedes et særligt Fontains Springvands Kompagni.
23. Maj 1642 tillod Kongen 30 Borgere, i Spidsen for
hvilke var Byskriver Søren Kristensen And og hans Broder
Peder Kristensen And, at lægge Render fra Emdrup Sø
gennem Nørreport.
Da de fleste af Interessenterne var
Bryggere og bode omkring Rosengaarden, kaldtes Selskabet
B r y g g e r n e s eller R o s e n g a a r d s K o m p a g n i .
Endnu havde Kongen ladet føre en Rende, ogsaa fra
Emdrup Sø, til Rosenborg, hvorfra der igen gik Render til
kgl. Bygninger, saaledes til Gæthuset, hvorfra Holger Rosen-
krands 1640 fik Tilladelse til at forsyne sin Gaard i Pile
stræde, og en Mand i Springgade fik 1641 en lignende Til
ladelse; ligeledes 1653 Professor Hans Zoega.
1655 blev
der ført Render fra Søen til Slottet. *)
Medens nævnte Vandledninger hed Springvand, idet de
som indledede fra højere liggende Steder var forsynede med
et Tryk, der kunde bringe Vandet til at stige i Vejret,
havde man, hvad der laa meget nærmere, ogsaa Ledninger
fra Søerne og Gravene.
Disse sidste forsynedes med Vand
fra Søerne, saaledes var der 1620 Indløb ved Jermers Skanse,
udenfor Studiestræde, hvilket blev afledet fra Peblinge S ø ;
ogsaa var der 1570 Tilløb fra S. Jørgens Sø, men da blev
det rigtignok afdæmmet2). Paa Grundtegninger ses Peblinge
søens store Bredde i sin sydlige Del, idet en Arm gik tæt
’) K. D. III 211, 215, 425. V 383, 385. 2) K. D. I 352, 618.