147 / 502
Brønde.
137
blev lukket for Vandet ved Valkemøllen, og om Somren,
naar Valkemøllen stod stille, gav en ganske ond Stank.
Sluseværket ved Valkemøllen var „ganske øde“ , saa Vandet
havde taget sit Løb under det derved staaende Krudttaarn,
og man kunde befrygte, at dettes Grundvold vilde lide Skade
med Tiden. Her blev ogsaa sat et Mærke, hvor nær Vandet
her maatte løbe bort, at der altid kunde være nok til Vasker
huset. Forat undgaa den onde Stank i Kanalen, burde det
tages i Agt, at Møllen ved Vesterport ikke altid maatte
staa stille om Somren, men Vandet skulde i det mindste af
og til løbe gennem Sluse
Kommissionen var ogsaa ved de andre Søer, Utterslev
Sø, hvorfra Byen havde sit meste Springvand, Gentofte Sø,
hvorfra der var Afløb til Emdrup Sø, hvor Slusen, som
skulde tage Spildevandet, var „ganske øde“ , derfra løb
Vandet til Lersøen; med disse to sidste Søer foreslog man,
at den Mand, der bode i „Fuglefængerhuset“ , kunde have
Tilsyn. Fra Lersøen begav man sig til Ny Vartov og fandt
her Dæmningen allevegne brøstfældig, hvorved det kunde
befrygtes, at Vandet fra Peblingesøen (»: Sortedamssøen)
kunde løbe i Stranden.
Dæmningen imellem Peblingesøen
og Sortedam var vel ved Magt, og begge Søer løb i hver
andre. Sidstnævnte Søer fik deres Vand igennem Ladegaards
aaen, der altsaa som nu fyldtes med Vand dels fra Damhus
søen, dels fra Emdrup Sø ad Lersøen.
Førend Vandledningernes Tid var man alene henvist til
Brøndvand. Af private B r ø n d e nævnes 2 som særlig gode
i Belejringens Tid 1535— 36 , den ene i Gaarden paa det
østlige Hjørne af Klosterstræde og Vimmelskaftet, den anden
var enten i Snares Gaard i Snaregade eller i Klædeboderne1),
men man drak kun Vandet i Nødsfald, ti i en af Beret
ningerne om Borgernes Lidelser i denne Belejring hedder
det, at de endog havde maattet drikke Vand og at de som
*) Anden Del S. 169. Tredie Del S. 173.