Previous Page  142 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 502 Next Page
Page Background

132

Springvand.

foruden den fornemste Hjælp deraf udi Ildsvaade samt god

Luft og Renlighed udi Pestens Tid, som desværre altfor ofte

her i Byen sig t i l d r a g e r h v i l k e t Kongen selv storligen for

mange Aar siden havde ladet sig være angelegen, idet han

selv naadigst havde foræret det kostelige Kobberbækken og

historiske Billede til Posten paa Gammeltorv, „endog for

Mesterens Uforfarenheds Skyld paa den Tid nu i nogle Aar til

aldeles ingen Bi'ug, den ganske By og Gemene (Gemeinde) til

Skimf (Skændsel) og Eftertale“ .

Da nu Naturen selv gav

Aarsag og Anledning til at have godt fersk og selvspringende

rent Vand fra Emdrup Sø, „hvilket dog vore gode gamle For-

fædre før os saa vel har begyndt og os Vejen vist fra for­

skrevne Sø samme ferske Vand med deres store Bekostning

her i Byen med Render at indlede, det og ved lige og

Magt holdt, indtil nu udi vor Tid det moxen er forfaldet

og ødelagt, os til ingen synderlig Berømmelse, er og vel at

befrygte, samme gamle Render, dersom ikke tænkes paa gode

Midler i Tide, alle med Tiden ganske fordærves og slet

ødelægges og vi samme Vand derover aldeles m i s t e M a n

vilde derfor søge Kongen om Tilladelse til at lægge 2 Render

fra Emdrup Sø, den ene alene til Posten paa Gammeltorv

og derfra til Brønden eller Posten paa Amagertorv, hvorfra

den kunde gaa rundt omkring i Byen og danne forskellige

Poster og Vandspring, og den anden til at indlede Vandet

i Interessenternes Gaarde.

Kongen samtykkede i dette Ønske og gav 31. Marts

næst efter Statholderen Befaling til at undersøge, om Søens

Vand var tilstrækkeligt til begge Render1). Den første

Fundats oprettedes 20. Nov, 1632, og 19. Maj 1637 gav

Kongen de 60 Interessenter i Helliggejstes og S. Nikolaj

Sogne samme Privilegier som det tidligere Vandkompagni,

med den Forskel, at Renderne her skulde lægges gennem

Volden ved Østerport2). Samtidig blev Brønden paa Gammel’) K. D. V 118.

3) K. D. III 178.